Berlin
- mondæn storbycharme
Efter at have tilbragt 44 år bag jerntæppet har Berlin i dag genvundet sin status som en afuropas førende kulturelle hovedstæder. Berlin er igen i superligaen som turistmål sammen med London, Rom og Paris. Som symbol på Berlins generobrede status som Tysklands hovedstad knejser den gennemgribende istandsatte Rigsdagsbygning med sin glaskuppel, som i dag er en af byens mest besøgte turistattraktioner. Som europæisk metropol tiltrækker Berlin kunstnere, turister og forretningsfolk fra hele verden. Byens stemning er både mondæn og alternativ. Kontrasten afspejler sig overalt i byen, ikke mindst i indkøbsmulighederne. Her er noget for enhver smag. Lige fra Europas største varehus, KaDeWe, til små markeder og sidegadernes alternative designere. Også Berlins omegn er både smuk og historisk interessant. Det oplever vi på en udflugt til Potsdam, som har lagt navn til en af efterkrigstidens vigtigste historiske aftaler.
Højdepunkter
• Berlin - mondæn storbycharme
• Berlin by Night - aftenlystur
• Hotel tæt på Kurfüstendamm og KaDeWe
• Olympiastadion - Hitlers propagandashow
• Potsdam med Sans Souci og Cecilienhof
• Rigsdagsbygningen
• Checkpoint Charlie
• Brandenburger Tor
• Gedächtniskirche
• Historiske vingesus
Busrejse - 4 dage![]()
Ma. 21.05 - To. 24.05, 2.399,- lukket for salg - kontakt Panter Ma. 27.08 - To. 30.08, 2.399,-
Sø. 14.10 - On. 17.10, 2.399,-
To. 29.11 - Sø. 02.12, 2.399,- *
Prisen inkluderer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• Dansk rejseleder
• 3 overnatninger med morgenmad
• 1 x middag
• Byrundtur i Berlin
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
1. dag: Afsted til Berlin
Når alle har indtaget deres pladser i vores komfortable bus, går turen gennem Slesvig-Holstein til den gamle østtyske grænsepost Gudow. Sidst på eftermiddagen når vi Berlin og Ivbergs Premium Hotel. Middag på restaurant i nærheden af hotellet.
2. dag: Byrundtur og aftentur
På vores byrundtur i den centrale del af Berlin ser vi bl.a. Brandenburger Tor, Gedächtniskirche og Sejrssøjlen, Rigsdagsbygningen, Charlottenborg, den fælles nordiske ambassade, Checkpoint Charlie, de sidste rester af Berlinmuren, samt nogle af de nybyggede områder omkring Potsdamer Platz. Om eftermiddagen besøger vi Olympiastadion, som Hitler lod opføre til de Olympiske Lege i 1936 for at bruge det som propaganda. Historiens vingesus blafrer skæbnesvangert her midt i den majestætisk truende arkitektur, som Det tredje Rige sværgede til. Tårnene står der som forter og man kan ikke lade være med at tænke: "Hvor mon Hitler sad?". På stadion var der et klokketårn med en kæmpe olympisk klokke. Klokketårnet blev sat i brand af russerne under angrebet på Berlin i 1945. Klokken står der endnu og kan besøges.
Mulighed for tilkøb af aftentur: Vi besøger en hyggelig restaurant, hvor vi får en god 3-retters menu. Mætte og tilfredse oplever vi "Berlin By Night" på en flot "aften-lystur". Pris kr. 225,- inkl. 3 retters menu.
3. dag: Potsdam
Vi tager på udflugt til Potsdam, den gamle residensby for de preussiske konger lidt uden for Berlin. Byens mange velbevarede barokbygninger vidner om fordums pragt og storhedstid. Mulighed for at besøge Frederik den Stores lystslot, Sans Souci, med Neues Palais og Orangeriet samt spadseretur i parken. Over middag besøger vi Cecilienhof, hvor Stalin, Churchill og Truman i 1945 på Potsdam Konferencen enedes om det slagne Tysklands fremtid. Lige nord for Potsdam bliver der lejlighed til at se Glienickebroen, hvor spioner blev udvekslet under Den kolde Krig. Pris kr. 200,- inkl. entré Cecilienhof med rundvisning.
4. dag: Berlin og hjemrejse.
Efter morgenmad pakker vi bussen, og før hjemrejsen får vi de sidste seværdigheder med. Mulighed for en times sejltur på Spreefloden gennem det gamle historiske Berlin, der viser nogle af de smukke karakteristiske bygninger fra en helt ny vinkel. Efter tidlig frokost kører vi til Danmark og når vores hjembyer først på aftenen.
BERLIN PÅ EGEN HÅND
Berlins turistattraktioner er overvældende og så mangfoldige og forskelligartede, at enhver smag kan tilfredsstilles. Lige fra museer til musicals og teatre. Herunder blot et par eksempler på, hvad et par timer på egen hånd i Berlin kan bruges på:
Fjernsynstårnet. På Alexanderplatz går elevatoren op i det 368 meter høje fjernsyns- og udkigstårn, hvor kaffen og en fantastisk udsigt kan nydes i den roterende restaurant. Entré ca. € 11,-.
Rigsdagsbygningen. Som symbol på Berlins generobrede status som hovedstad og på Tysklands genforening knejser den gennemgribende istandsatte Rigsdagsbygning med sin glaskuppel, som i dag er en af byens mest besøgte turistattraktioner. Glaskuplen, genopført som en gestus til den oprindelige kuppel fra 1894, indeholder i dag en velbesøgt restaurant, og øverst oppe er der en formidabel udsigt over hele byen, ligesom man heroppe fra også kan kigge ned i selve rigsdagen. Entré er gratis.
Museumsøen. På en ø ved Spreefloden midt i Berlin finder vi fem museer i absolut verdensklasse. Museer med fine samlinger fra oldgræske samlinger, ægyptisk kunst, Nationalgalleriet og Pergamon hvor hovedattraktionen er Zeus' Alter. Komplekset var 70% ødelagt efter krigen. Siden har et gennemgribende restaureringsarbejde fundet sted, og Museumsøen er i dag et sandt mekka for historie- og kunstinteresserede. Entré ca. € 12,-.
Berlin Zoo er en af verdens arts-rigeste zoologiske haver. I de eksotiske bygninger og de naturtro udendørs anlæg kan man se sjældne dyr som pandaer, gorillaer og kiwier. Der er også et enormt akvarium på tre etager med tropiske fisk. Berlin Zoo blev voldsomt beskadiget under 2. verdenskrig og kun 91 dyr overlevede. Men i dag hører den til blandt verdens største zoologiske haver. Entré ca. € 13,-.
Den jødiske kirkegård i det østlige Berlin, ikke langt fra Alexanderplatz i Weißensee, er en af Europas smukkeste og største. Kirkegården blev åbnet i 1880 og strækker sig over 42 ha og har 115.000 grave, hvor mange notabiliteter er begravet. Ingen entré.
Berliner Unterwelten Museum. Et spændende og anderledes museum i bunkere under jorden. Man kan i dag stadig fornemme, hvor ubehageligt det må have været dengang under 2. verdenskrig at opholde sig i de snævre rum under jorden, mens bomberne regnede ned over jorden. Entré ca. € 10,- (90 minutters tur).
Evt. tillæg
Enkeltværelse, kr. 750,-
Hotel
Ivbergs Premium Hotel Berlin 4*, der ligger centralt i Berlin, kun få min. gang fra KaDaWe, har en moderne og behagelig indretning. Dejlig morgenmadsbuffet. I hotellets hyggelige bar kan nydes en cocktail eller kaffe. Alle værelser er nydeligt indrettet med bad og toilet, hårtørrer, aircondition, fladskærm, telefon, safe, minibar og trådløst internet. www.ivbergs.de
Diverse
I Tyskland benyttes Euro.
Entreer (ca-priser): Olympiastadion Klokketårnet € 7. Sans Souci € 8. Sejltur på Spreefloden € 9.
Adventsrejse
* Tyskland har tradition for overdådige julemarkeder, som lokker til indkøb og oplevelser i adventstiden. På denne rejse oplever vi julestemningen i Berlin, der oser af hygge i de smukt pyntede gader. Nyd duften af brændte mandler, honningkager og dampende varm "Glühwein". Masser af inspiration til julens indkøb. Udflugten til Potsdam bliver erstattet af besøg på det meget populære julemarked på Gendarmenmarkt "WeinachtsZauber" og ved Charlottenborg.








