Nordkap - Lofoten, Norden rundt på 15 dage

Højere og længere kan man vel ikke nå, og selvom det kan gøres hurtigere mener vi her at have fundet en afbalanceret blanding, hvor rejse i kultur og natur mødes i en fin kombination.
Vi oplever 3 nordiske hovedstæder. To overnatninger på både Nordkap og Lofoten. Vi sejler med Hurtigruten gennem Trollfjorden. Norges smukke fjorde ses, da der køres via Jotunheimen.
Alt sammen krydret med smuk natur, midnatssol samt seværdigheder undervejs, således at turen til ”Europas Tag” er en oplevelse fra start til slut.

Højdepunkter:
Oslo
Stockholm
Helsinki
De 1000 søers land
2 nætter på Nordkap
2 nætter på Lofoten
Sognefjeldsvejen
Norske fjorde
Inkl. entré til Nordkap-klippen
Inkl. middagsbuffet, Nordkaphallen
Inkl. sejlads med Hurtigruten

15 dages rejse med bus og skib
Pris pr person kr. 14.250,-

Afrejse - Hjemkomst / 2011
Ti. 07.06 - Ti. 21.06 
Ti. 14.06 - Ti. 28.06
Ti. 21.06 - Ti. 05.07
Fr. 08.07 - Fr. 22.07

1. dag: Efter endt opsamling går turen mod Sverige. Vi kører via Øresundsbroen eller Helsingør-Helsingborg, op gennem smukke svenske landskaber indtil vi kommerfrem til første overnatningssted ved Linköping.


2. dag: Fra Linköping når vi hurtigt til Stockholm, ogdet giver os god tid til at se på byens seværdigheder så som det hævede regalskib “Vasa”, ”Gamla Stan” og Kongeslottet. Når vi kommer ombord på båden, venter der os en af de smukkeste sejladser, man overhovedet kan forestille sig ud gennem den svenske skærgård. I godt selskab nydes udsigten og den dejlige buffet. Dagsetape ca. 225 km.


3. dag: Morgenmad på båden – og endnu en smuk skærgård som udsigt. Vi kommer i land i Helsinki og har den som dagens første rejsemål. Finlands hovedstad er smukt beliggende, og kontrasten mellem Uspenski-katedralen og byens Domkirke er slående.
Det berømte Sibelius-monument samt et kig ind i den meget anderledes Tempelkirke, bliver der også tid til. Midt på eftermiddagen kører vi til overnatning i Jyväskylä. Byen hvor den berømte arkitekt Alvar Aalto stammer fra. Dagsetape ca. 275 km.


4. dag: Landskabet forandrer sig, og bliver mere karrigt. På mindre og snørklede veje oplever vi noget af ”De tusind søers Land”. Således ser vi både søområder ved Jyväskylä samt de højagrede marker. Efter Oulo følger vi den Botniske Bugt mod nord og det øde Lapland kommer os i møde med store vidder og brede udsigter. Lige syd for Polarcirklen overnatter vi i Rovaniemi og for første gang fornemmes rigtigt lyset mod nord! Dagsetape ca. 560 km.


Der er nu langt mellem bebyggelserne, og straks vi krydser Polarcirklen første gang, gør vi holdt.

5. dag: Rovaniemi er hjemsted for det dansk byggede Arktikum, hvor Finlands arktiske region og samernes historie og præsenteres på bedste vis.
Når vi krydser Polarcirklen første gang, gør vi holdt. Vi er nu efter manges mening midt i ”Julemandens” og rensdyrenes rige, og
vi kan opleve dem i store flokke.
Når vi gør klar til at overnatte, sker det ude i ”ingenting”, sammen med alle de andre ”Nordkapfarer” i byen Saariselkä. Om aftenen er der middag på samisk i hotellets Kota. Dagsetape ca. 260 km.


6. dag: Den oprindelige befolkning, Samerne, har deres egen grænseoverskridende kultur. Den oplever vi på nærmere hold, i samernes hovedstad Karasjok, hvor vi besøger et samermuseum der giver et godt indblik i samernes kultur og levevis, som er spændende og fascinerende. Kursen sættes mod Magerøy - øen hvor selve Nordkap-klippen ligger.
Efter indkvartering i Honningsvåg for de næste 2 nætter, drager vi allerede første aften mod Nordkap-klippen og lokaliteten 71 10 21. Uanset vejrliget er Nordkap-klippen et fantastisk sted, og øjeblikket hvor solskiven nærmer sig Ishavet, for langsomt at hæve sig igen, er mageløst … Besøgscentret giver et storslået indtryk af årets gang på et så ugæstfrit og dog besøgt sted – entré inkl.
Denne aften spiser vi i Nordkaphallen. En utrolig oplevelse rigere forlader vi Nordkap-klippen, og søger at få nogle timers søvn, selvom solen skinner døgnet rundt... Dagsetape ca. 430 km + Nordkap Klippen ca. 60 km.


7. dag: En afslappende dag hvor der alligevel er oplevelser der venter. Landskabet omkring en af verdens nordligst beliggende fiskerbyer Gjesvær er betagende, og når vi selv kan sætte både indhold og tempo for turen, går tiden hurtig. Sejlads til Fuglefjeldet hvis vejret tillader det. Skulle lykken ikke have stået os bi oppe på Klippen, kan vi besøge Nordkap igen denne aften, og håbe midnatssolen vil skinne på os... Dagsetape ca. 90 km + Nordkap Klippen ca 60 km.

8. dag: Selv om rejsen har nået sin geografiske ”top”, har oplevelserne langtfra toppet. Landskaberne heroppe er fantastiske på vor rute mod Bardufoss, hvor vi har næste overnatning. Kvænangsfjeldet og Lyngsalperne er nogle af de lokaliteter, der med sikkerhed brænder sig ind i hukommelsen denne
dag. Dagens etape er en af de længere, men der er mange
og gode pauser undervejs. Nær Alta bliver der ophold ved et af verdens største helleristningsfelter, hvor bronzealder befolkningens beskrivelser af deres liv er så levende, at de betager os 3000 år efter. Dagsetape ca. 600 km.

9. dag: Nok er selve Nordkap betagende og spændende, men Lofoten er fantastisk. Vejen hertil er krydret med smukke bropassager samt en sejltur med et af verdens kendteste rederier: Hurtigruten.
Strækningen med Hurtigruten (Stokmarknes – Svolvær) er en oplevelse, og når færgen vender rundt i Trollfjorden, opleves naturen fra sin smukkeste side.
Lofoten kan ikke beskrives - Her skal man selv være til stede for at hente indtrykkene! Fjordene, fjeldene, fiskerbyerne, lyset og stemningen. Dagsetape ca. 425 km.

10. dag: På de forblæste øer synes havet at værenærværende overalt. Vi besøger bl.a. Henningsvær,som er et af de nærliggende fiskevær, og ser hvorledesnaturen, lokal kunst, turisme og fiskeri i forening har gjort Lofoten berømt. 
Døgnets 24 timer, alle lyse, er nærmest en nødvendighed, og at vi har valgt at tilbringe hele dagen herude, er ikke tilfældigt. Dagsetape ca. 125 km.

11. dag: Når vi igen bliver landfaste, er vi i Nordlandfylke, der af mange opfattes, som det smukkeste ogmest forskelligartede i hele Norge. Forfatteren KnutHamsun hentede mange af personerne i sit storegalleri herfra, og han voksede op i Hamsund, som vipasserer midt på formiddagen.Selvom området er tyndt befolket, er vejene gode, ognår vi møder monumenter langs ”Blodvejen” mindes man især de russiske og jugoslaviske krigsfanger, der under krigen anlagde vejen. Inden vi når frem til overnatning i Mosjøen, passeres Polarcirklen for sydgående, og vi begynder atter at have nat. Dagsetape ca. 350 km.

12. dag: Norge er et langt land, og hele dagen kører vi sydpå. Men ikke noget med at kede sig eller føle turen er lang. For naturen skifter hele tiden, men efterhånden bliver landskaberne mere frodige og bebyggelsen tættere. Vi oplever Laksfoss med sit store brusende strømfald, og vi følger noget af det bedste laksevand langs floden Namsen, og via Steinkjer overnatter vi i Trondheim.
Trondheim, der før i tiden hed Nidaros efter Nidelven, der strømmer gennem byen, har haft stor betydning for udviklingen i Norge. På torvet står skulpturen af byens grundlægger vikingehøvdingen Olav Trygvasson der i 997 oprettede bebyggelse her. Den mest kendte bygning er nok Nidaros Domkirke, der benyttes ved kongekroninger og samtidig er Nordens største kirke: Et stop her er en nødvendighed. Dagsetape ca. 450 km.

13. dag: Over Dovrefjeld kører vi gennem den øverste del af Gudbrandsdalen. Dalen fortsætter bekvemt i retning af Oslo, men noget af landets smukkeste natur ligger mod vest, og dette område optager en stor del af de to næste dage. Snart er vi omgivet af Jotunheimens fjelde, og de snørklede veje samt en mængde pauser tager en del af vores tid. Tid der hurtigt viser sig at være godt givet ud. Via Lom Stavkirke og Sognefjeldsvejen kommer vi ned til Sognefjordens inderste bund, og vi overnatter i Skjolden - midt i herlighederne! Dagsetape ca. 420 km.

14. dag: Små veje langs fjorden samt en færge-tur bringer os igen et meget betagende landskab, der synes at blive endnu smukkere omkring Burgund Stavkirke. Gennem Hemsedal til Gol, og videre ned ad Hallingdal går det, og når vi ankommer til Oslo, får vi også centrale dele af hovedstaden at se, hvis tiden tillader det. Middagen nydes sammen med udsejlingen gennem Oslofjorden. Dagsetape ca. 390 km.

15. dag: Hvad der står tydeligst bliver svært at afgøre, men sammen danner indtrykkene et smukt hele. 15 oplevelsesrige dage gennem tre af vore nabolande som har vist os nogle af de smukkeste områder i Norden - hvor solen skinner døgnet rundt. Søerne, vidderne, klipperne, lyset, Lofotens tinder og de dybe fjorde har vi oplevet.

Prisen inkluderer:
Ophold i dobbeltværelse / kahyt med bad og toilet. Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus med dygtig og rutineret chauffør. Dansk rejseleder på hele turen. Overnatning i indvendig kahyt på Stockholm - Helsinki og Oslo - Frederikshavn + 12 overnatninger med morgenmad. 14 x middag / buffet. Udflugter som beskrevet i programmet. Div. broafgifter, skatter og bidrag til Rejsegarantifonden. Entre til Nordkap og Sejltur med Hurtigruten
Stokmarknes – Svolvær.

Prisen inkluderer ikke:
Frokoster, drikkevarer, yderligere sejlture og evt. entréer. 

Evt. tillæg: 
Enkeltværelse (indvendig kahyt) 3.900,-
Udvendig kahyt pr. person t/r 295,-


Pladsreservation:
Ved bestilling inden 1. marts er pladserservation uden beregning. Herefter, pris kr. 100,- pr. person.


Forsikringer:
Forhør nærmere om rejse og afbestillingsforsikring ved bestilling af rejsen.


Udflugter:
Entréer i forbindelse med udflugter beløber sig til ca. dkr. 500,-.
Udflugt, Fuglefjeldet ca. nkr. 495,-


Hotelfakta:
Vi bor på gode 3* og 4* hoteller, hvor alle værelser har bad og toilet. Ca. 8 dage før afrejse sendes udførlig hotelliste.


Opsamling:
Jylland, Fyn og Sjælland.

Link:
www.hurtigruten.no 
.