Dansk Pop
- Musik weekend
Elsker du dans til god musik i den folkekære og populære dansktop-stil, så har vi her det helt rigtige weekend-ophold for dig. Hele tre gange i 2012 byder Van der Valk Resort Linstow på dansk pop af højeste karat. Vi kører til feriecenteret 55 km syd for Rostock i bus, og mens aftenerne er spækket med sprudlende musikalsk underholdning, er der lørdag også mulighed for at deltage i en udflugt - efter eget valg fra en hel buket. Udover en perlerække af kendte top-bands som Kandis, Sweethearts og Klaus & Servants, er duoen Butterflies selvfølgelig igen i 2012 med som fast husorkester på samtlige ture. Butterflies har ry for, at der sker noget, når de går på scenen. De kan og vil underholde deres publikum, og de gør det med højt humør og smittende smil på læben.
Højdepunkter
• Dans til populære bands
• Dansk-top af højeste karat
• To aftener med fest og godmusik
• Aften med drikkevarer ad libitum
• Spændende udflugter
• Ferieresort Van der Valk
• Butterflies - festligt husorkester
• Kandis
Busrejse - 3 dage
Fr. 13.04 - Sø. 15.04, kr. 1.699,-
Fr. 02.11 - Sø. 04.11, kr. 1.699,-
Fr. 07.12 - Sø. 09.12, kr. 1.699,-
Prisen inkluderer
• Ophold i landhus i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• 2 overnatninger med morgenmad
• 2 x middag / buffet
• Ad libitum øl, vand, husets rød og hvidvin samt kaffe og te lørdag aften
• Musikprogram
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
1. dag: Aften med musik og dans
Efter sidste opsamling fortsætter vi gennem Schleswig og Holstein forbi Lübeck mod Rostock. Med passende pauser undervejs når vi Van der Valk Resort Linstow sidst på eftermiddagen. Efter indkvartering er der middag/ buffet med efterfølgende musik og dans til efter midnat. (Se musikprogram nedenfor).
2. dag: Forskellige udflugter og festaften
Efter stor og overdådig morgenbuffet tilbringer vi enten en afslappende dag i feriecenteret og nyder alle dets faciliteter, eller vi tager på en af nedenstående udflugter. Efter middagen/buffet spilles der igen op til dans. Denne aften er husets vin, øl og vand ad libitum indtil midnat.
3. dag: Hjemrejse
Efter et par festlige dage forlader vi midt på formiddagen Linstow og kører mætte af oplevelser retur mod Danmark ad samme rute som på udturen. De respektive byer nås ved aftenstide.
MUSIKPROGRAM
Fr. 13.04 - Sø. 15.04
Fredag aften: Butterflies plus showet "Du tror det er løgn" hvor Elvis, Tina Turner samt Laban indtager scenen undervejs, og hvem ved så hvad der sker.
Lørdag aften: Det går løs med Klaus og Servants og Butterflies, og der bliver trængsel på dansegulvet når K & S serverer hit på hit på hit.
Fr. 02.11 - Sø. 04.11
Fredag aften: Butterflies spiller dinnermusik og der bliver også mulighed for en dans.
Lørdag aften: Sweethearts er et af Danmarks flittigste livebands og har spillet mere end 1000 koncerter gennem årene. Succesen skyldes Sweethearts´ uforlignelige evne til at sætte skub i enhver fest - hver gang.
Fr. 07.12 - Sø. 09.12
Fredag aften: Butterflies har siden 2007 haft den store fornøjelse at være husorkester på Resort Van der Valk i Tyskland og fredag aften spiller de op til dans.
Lørdag aften: Overalt hvor Kandis optræder, oplever de et begejstret danseglad publikum og masser af fans, der elsker deres dejlige musik. Nærmere introduktion behøves vist ikke til dette band.
UDFLUGTER
1: Schwerin Slot inkl. frokost kr. 175,- / Schwerin på egen hånd til kr. 75,-
2: Havnebyen Waren kr. 75,- (ikke 8. dec.)
3: "Karls Jordbærmarked" kr. 75,-
4: Sejltur fra Waren kr. 175,- (ikke 8. dec.)
5: Berlin julemarked kr. 100,- (kun 8. dec.)
Evt. tillæg
Enkeltværelse, kr. 500,-
Hotel
Van der Valk Resort 3* i Linstow er et moderne feriecenter med mange faciliteter. 3 forskellige restauranter, caféer, pub, indkøbsmuligheder, bowlingbaner, cykeludlejning, samt et stort tropisk badeland med rutsjebane, boblebad og sauna. Der er over 200 moderne stråtækte landhuse med hver 2 eller 3 dobbeltværelser. Alle værelser har eget bad og toilet.
Diverse
I Tyskland benyttes Euro.
Entré til badeland ca. € 4,-.