Istrien
- Kroatiens havombruste paradis
Halvøen Istrien beviser til fulde, hvorfor kroaterne kalder deres land for "Vores smukke fædreland". Omkranset af det klare Adriaterhav byder Istrien på flot og varieret natur med frodige vinmarker og olivenlunde. Langs kysten er der små bugter, strande og byer med hvert sit særpræg. Fra klippestrande i plateauer lokker det azurblå vand til en dukkert. Historisk og kulturelt har Istrien nok at tilbyde, bl.a. kan byen Pula dateres helt tilbage til romertiden. Kroaterne er et venligt folkefærd, og på Istrien føler turister sig godt behandlet.
Højdepunkter
• Sejltur til Limski kanalen
• Byzantisk basilika i Porec
• Pula - romersk anlagt by
• Brijuniøerne
• Titos sommerresidens
• Euphimia Katedralen i Rovinj
Busrejse - 9 dage
Ti. 28.08 - On. 05.09 Zagreb, kr. 5.699,-
Lø. 13.10 - Sø. 21.10 Pical, kr. 4.699,-
Prisen inkluderer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• Dansk rejseleder
• 8 overnatninger med morgenmad
• 8 x middag
• Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
1. dag: Danmark - Sydtyskland
Efter tidlig opsamling går turen via Hamburg, Hannover og Kassel til Sydtyskland og vores første overnatning.
2. dag: Østrig - Slovenien - Kroatien
Vi fortsætter via München gennem Østrig til Slovenien og forbi hovedstaden Ljubljana. Snart passerer vi et stykke af Italien, og ved Trieste nyder vi udsigten over bugten. Vi når Kroatien og byen Porec på den smukke halvø, Istrien. Vi indkvarteres på hotellet, hvor vi bor de næste seks nætter.
3. dag: Porec og vinbondebesøg
Efter morgenmad er der byvandring i Porec. Vi besøger Eufrasius Basilikaen, byens største attraktion. Den er fra det 4. årh. og byder på mosaikker, der betegnes som de fineste eksempler på byzantinsk kunst i verden. Om eftermiddagen besøger vi vinbonden Bernobié, som byder på lokale vine og godt lokalt brød med skinke og ost.
4. dag: Pula og Brijuni øerne
Vi kører tidligt til Pula på Istriens sydspids. En by med ca. 60.000 indbyggere og en af de ældste i Kroatien. Pulas romerske amfiteater, et af de bedst bevarede i Europa, benyttes stadig til f.eks. koncerter og opera. Vi ser andre seværdigheder, og der er mulighed for at nyde en god frokost i den gamle bydel. Om eftermiddagen besøger vi Brijuni øerne, som i 45 år var afspærret for offentligheden. Jugoslaviens præsident Tito brugte øen til sommerresidens. Rundtur på øen med "safari-tog" gennem eksotisk dyrepark.
5. dag: Middelalderbyen Rovinj
Udflugt til den idylliske middelalderby Rovinj, beliggende på en lille ø forbundet med fastlandet. Historie, kulturskatte og en romantisk bykerne opleves til fods. Vi ser bl.a. Sct. Euphemia Katedralen og nyder fra toppen udsigten over byen og området. Efter tid på egen hånd er vi tilbage på hotellet først på eftermiddagen.
6. dag: Sejltur med frokost
Midt på formiddagen sejler vi fra havnen i Porec. Sejlturen varer ca. fem timer og går forbi Funtana, Vrsar og ned gennem Limski kanalen. I bunden af kanalen stopper vi for at spise fiskemenu til frokost. Retur mod Porec stopper vi i Vrsar og får tid til en forfriskning og en lille tur i den hyggelige by. Også mulighed for en dukkert i det blågrønne hav. Vi er tilbage i Porec midt på eftermiddagen.
7. dag: Drypstensgrotte og vinmarker
Den lille og hyggelige landsby Nova Vas, 12 km uden for Porec, er målet for dagens udflugt. Vi lægger ud med et besøg i Baredine drypstensgrotten, en forunderlig underverden af drypsten og desuden Istriens mest berømte af slagsen. Ved siden af grotten findes et lille museum, som fortæller om kroatisk brød, olivenolie og vin. Det hele ligger midt i et smukt område med vinmarker og olivenlund. Vi er hjemme på hotellet først på eftermiddagen.
8. dag: Farvel til Kroatien
Efter morgenmad forlader vi vores dejlige hotel og kører nordpå gennem Slovenien, Østrig mod overnatning på hotel i Midttyskland.
9. dag: Sidste stræk mod Danmark
Efter en god nattesøvn og et godt morgenmåltid går turen mod Kassel, Hannover, Hamborg og tilbage til Danmark.
Evt. tillæg
Enkeltværelse (kun 3 vær.), kr. 799,-
Dobbeltværelse som ene, kr. 1.399,-
Hotel
Hotel Zagreb 3* og Pical 3*, Porec, ligger smukt tæt på Middelhavet og i gåafstand til den maleriske gamle by Porec. Lyse værelser med balkon (ikke enkeltværelserne) og 2 senge og sofa, satellit TV, telefon, bad med bruser/bad, toilet og føntørrer. Begge hoteller har udendørs pool og ligger tæt på stranden. Lækker morgenmad og aftenbuffet med internationale og lokale retter. Bar både ude og inde. Der er musik og underholdning på hotellet flere aftner.
Diverse
I Kroatien benyttes kroatiske Kuna. Euro i Tyskland.
Evt. entreer (ca.): Vinsmagning kr. 85,-. Sejltur inkl. frokost kr. 275,-. Drypstensgrotte kr. 60,-. Pula Amfiteater kr. 140,-. Brijuni øerne kr. 180,-. Eufrasius Basilikaen kr. 35,-.
Strandene i Kroatien er stenede, men det, at der er langt mellem sandkornene gør, at vandet er ufatteligt klart og azurblåt. Husk badesko.