Norske fjelde og fjorde
- med Royal Caribbean Cruise Lines
På krydstogt langs Norges vestkyst oplever vi spektakulære udsigter og går i land i Bergen, hvor storbyen med lillebyens tilbagelænede charme fortryller os. Fisketorvet, Bryggen og svævebanen Fløien er oplagte oplevelser efter forrygende dage til søs. Vores anden landgang er ved Geirangerfjorden, hvis skønhed er så unik, at fjordlandskabet er på UNESCOs Verdensarvliste. Under indsejlingen til Geiranger betragter vi bl.a. forladte fjeldgårde og vandfaldene "De Syv Søstre", som med graciøs ynde og voldsom kraft fosser ned over majestætiske fjeldsider.
Højdepunkter
• Bergen - mondæn fjordby
• Fløibanen
• Geirangerfjorden - Perlen blandt norske fjorde
• Brusende vandfald
• Stejle fjelde
Krydstogt - 6 dage
Ti. 21.08 - Sø. 26.08 Indvendig, kr. 4.199,-
Ti. 21.08 - Sø. 26.08 Udvendig, kr. 5.099,-
Ti. 21.08 - Sø. 26.08 Balkon, kr. 6.049,-
(Priser er pr. person)
Prisen inkluderer
• Ophold i den valgte kahyt
• Helpension
• Krydstogt i henhold til programmet
• Aktiviteter og underholdning om bord
• Dansk rejseleder på hele turen
• Skatter, moms, drikkepenge og bidrag til Rejsegarantifonden
1. dag: Afgang fra København kl. 17:00
Afrejse med Vision of the Seas.
2. dag: Til søs
Dagen nydes om bord. Vi udforsker krydstogtskibet, deltager i forskellige aktiviteter eller slapper af i liggestole på dækket. Alt efter temperament og lyst!
3. dag: Bergen kl. 07:00 - kl. 19:00
Bergen er en gammel by med et ungt sind. Bergenserne er stolte af deres by og dens traditioner. I en levende nutidsby holder de fortiden i hævd. Bergen er en by med fødderne i vandet, hovedet i skyerne og hjertet på rette sted – fuld af smittende Bergen-begejstring, som indbyggerne hellere end gerne deler med besøgende. I Bergen kan man lide at få besøg, og Bergen er et besøg værd. Fjord-Norges hovedstad har altid noget at byde på og er en international by fuld af historie og tradition. De ældre dele af byen er levende historie, og museer og gallerier holder kultur og kunstnerisk arv i live. Historisk byder Norges gamle Hansestad bl.a. på Den Hanseatiske Brygge, Fisketorvet, komponisten Edvard Griegs hjem på Troldhaugen og Rasmus Meyers samlinger. Akvariet er også et besøg værd. Bryggen og Torgalmenningen i Gamle Bergen er selve byens hjerte. Her finder du masser af shoppingmuligheder, cafeer, restauranter og barer. Med Fløibanen tager det kun få minutter at se hele Bergen i fugleperspektiv. Fløibanen er blandt Norges mest kendte attraktioner og Skandinaviens eneste af sin art. Turen starter midt i centrum, kun 150 meter fra Fisketorvet og Bryggen og er i sig selv en bjergtagende tur op i fjeldet.
4. dag: Geiranger kl. 10:00 - kl. 18:00
Fjordlandet ved Geirangerfjorden er blandt Norges smukkeste landskaber – og derfor naturligvis optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Ovenfra fornemmer man fjordens elegant snoede S-form, som entusiastiske naturelskere har overført til superlativer i betagende beskrivelser af landskabet: "Suverænt, super, smukt". Perlen blandt norske Fjorde er et andet udtryk, som ofte bruges om denne godt 20 km lange fjordarm mellem Hellesylt og Geiranger. Man kan ikke ikke andet end imponeres over naturens fantastiske skaberværk og menneskets vilje til at klamre sig fast til stejle fjeldsider i kampen for det daglige brød – her symboliseret gennem områdets øde beliggende og i dag forladte fjeldgårde. Imponerende vandfald sender kaskader af buldrende vand ud over stejle fjeldsider eller kærtegner fjeldvæggen i form af en tynd og florlet douche, som skaber smukke regnbuer på kryds og tværs. Geirangerfjorden er på sit dybeste sted næsten 260 meter dyb, mens fjeldene rundt omkring rager 1600-1700 meter op.
5. dag: Til søs
Sydover mod Danmark nyder vi dagen om bord, hvor vi fra første parket oplever udsigten til fjorde, fjelde og de smukkeste naturpanoramaer langs Norges vestkyst. Fantastiske udsigter dagen lang!
6. dag: Ankomst til København kl. 07:00
Morgenmad om bord inden vi går i land først på formiddagen.
Evt. tillæg
Enkeltkahyt indvendig, kr. 900,-
Enkeltkahyt udvendig, kr. 2.800,-
Enkeltkahyt balkon, kr. 3.700,-
Prisen inkluderer ikkeUdflugter og evt. entreer samt drikkevarer ombord.
Krydstogtsskibet
Vision of the Seas fra rederiet Royal Caribbean Cruise Lines har 11 dæk og plads til 2435 passagerer. Første klasses underholdning fra teater og shows til casino, diverse restauranter, barer og saloner, spa og træningscenter, swimmingpool, butikker og dejlige kahytter i forskellige kategorier. Man keder sig aldrig om bord! Udsigten nydes fra en liggestol eller man kan deltage i nogle af de mange aktiviteter som dans, aerobic, quizzer, konkurrencer mm.
Kahytstyper
Indvendig kahyt - Standard kahyt (ca. 13 m2) med plads til to personer. To enkeltsenge eller en dobbeltseng.
Udvendig kahyt - Standard kahyt (ca. 15 m2) med stort vindue mod havet og plads til to personer. To enkelte senge eller en dobbeltseng.
Kahyt med balkon - Kahyt med privat balkon (ca. 18 m2, med ca. 3,5 m2 balkon) og plads til to personer. To enkelte senge eller en dobbeltseng.
Alle kahytter er udstyret med en mindre siddegruppe, tv, telefon, toilet med brusebad eller badekar, værdiskab, minibar, makeup-bord med hårtørrer, garderobeskab og 110/220 volts stikkontakter.
Måltider ombord - er inkluderet i prisen:
Aquarius Dining Room Den elegante hovedrestaurant strækker sig over to dæk og har plads til 1204 gæster. Det perfekte sted til en god morgenmad eller en 3-retters aftenmenu. Maden er komponeret af berømte kokke, der bruger udsøgte råvarer fra alle verdens hjørner, og præsenteres i en à la carte menu med nye fristelser hver dag. Ud over morgenmad og middag serveres her også frokost på visse dage.
Windjammer Denne spændende buffetrestaurant med plads til 454 gæster byder på morgenmad, frokost og middag. Menukortet er varieret med retter og desserter af alle slags. Windjammer er placeret bag i skibet på dæk 9, og store vinduer sørger for en fantastisk udsigt.
Solarium Café Nager sulten mellem måltiderne, eller er man måske blot lækkersulten, byder Solarium Café på småretter som pizza, hamburger, pølser og forskellige sandwiches.
Diverse
Valuta ombord er USD, og skibet har et kontantfrit system. Der vil blive oprettet en "Sea Pass"-konto i dit navn, som skal sikres med et godkendt kredit eller betalingskort (Visa, Mastercard eller American Express). I land betales med norske kroner.
Dresscode Det er enkelt at planlægge garderoben til cruiset. Fritidstøj til dagen og pænere tøj til om aftenen. På formel aften er dresscode pænt tøj, såsom jakkesæt/smoking til mændene og cocktail- eller aftenkjole til damerne. På dette krydstogt er der 1 formel aften.
Udflugter Royal Caribbean tilbyder udflugter i anløbshavnene, som man kan tilmelde sig ombord. I enkelte byer arrangerer Panter Rejser egne udflugter. Nærmere info om udflugter fås 3 måneder før afrejse.