Udskriv

Paris
Byrundtur - Disneyland® Paris – Versailles

Paris har særstatus som turistattraktion. For hvilken anden by kan i samme omfang byde på seværdigheder, stemning, folkeliv, smukke promenader og ”la cuisine francaise”? I sig selv sigende, at ”Byernes By” hvert år byder 30 millioner udenlandske gæster velkommen! Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Èlysées, Triumfbuen og verdenskendte museer som Louvre, Musée d’Orsay og Musée National d’Art Moderne er blot de mest berømte blandt den franske hovedstads utallige attraktioner. Paris står aldrig stille. Altid er der kommet mere til, så selv den mest erfarne pariser-turist har noget nyt at overraskes over.

Højdepunkter
• Byrundtur i Paris
• Disneyland® Paris
• Solkongens Slot i Versailles
• Aftentur med sejltur på Seinen

Busrejse - 5 dagePanter Rejser Paris
On. 30.05 - Sø. 03.06, kr. 2.899,-
Sø. 15.07 - To. 19.07, kr. 2.899,-

Prisen inkluderer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4* turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• Dansk rejseleder
• 4 overnatninger med morgenmad
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

1. dag: Ankomst til Paris
Med tidlig opsamling krydser vi grænsen først på formiddagen. Gennem Nordtyskland, Holland og Belgien når vi grænsen til Frankrig. Forventet ankomst til Paris sidst på aftenen.

Under opholdet i Paris tilbyder vi følgende udflugter (tilmelding til rejseleder):

1. Byrundtur
Hvad enten man oplever Paris for første gang eller allerede har besøgt metropolen, er en rundtur en god appetitvækker. Vi ser en mængde af de kendte attraktioner på både højre og venstre Seinebred, og med indtrykkene fra Louvre, Musée d’Orsay, den nyistandsatte Opera samt et par afstikkere til mindre kendte sider af byen er en solid basis for egne oplevelser lagt. Selvfølgelig ser vi også Triumfbuen, Eiffeltårnet, Notre Dame og Paris’ imponerende skyline, La Defense, hvor der bliver frokostophold.
Kr. 150,- (gratis for børn).

2. Aftentur
Vi kører med metro til latinerkvarteret. Her besøger vi en af kvarterets mange restauranter, inden vi i det smukke aftenlys tager på sejltur på Seinen. Også i mørke er Paris fortryllende, når byens utallige lyskilder spejler sig i Seinens blanke spejl.
Sejltur kr. 75,- og middag kr. 150,-.

3. Versailles
Den overdådighed, der prægede det franske hof i det 16. og 17. århundrede, kommer tydeligst til udtryk i Versailles. Palæbygningernes størrelse er imponerende og en manifestation af kongedømmets magt, der også kommer til udtryk i parkanlægget, hvor kanaler, fontæner, søer og en hel landsby kan besigtiges. Byen Versailles byder sig også til med markedshaller og små hyggelige spisesteder, hvor frokosten også er en oplevelse.
Kr. 150,- ekskl. entré (børn halv pris).

4. Disneyland® Paris
Lige uden for Paris finder vi Disneyland® Paris, Europas største turistdestination. Oplev Disneyland® Park med sjove forlystelser, flotte parader og underholdende shows. Parken har med sans for gedigent håndværk bygget en fantasiverden op, som imponerer børn i alle aldre. Her går Askepot, Mickey Mouse og Anders And rundt blandt gæsterne, så levende og naturtro som i Disney-koncernens mange populære animationer. Et besøg i parken er som at træde ind i fantasiens og drømmenes verden. Hele dagen er sat af til oplevelser i parken.
Kr. 150,- ekskl. entré (børn halv pris).

5. dag: Hjemrejse
Efter tidlig morgenkaffe pakker vi bussen og forlader Paris. Ud på aftenen er vi tilbage i Danmark.

Evt. tillæg
Enkeltværelse, kr. 950,-

Hotel
Ibis Paris Berthier ligger i den nordlige del af Paris mellem Montmartre med Sacré Coeur Kirken og Champs Elysées. Alle værelser er med bad, toilet, telefon, tv, fri wi-fi og aircondition. På hotellet er der 3 restauranter, bar, 24 timers snack service, fitness center med swimmingpool og sauna. Under 5 min. gang til nærmeste Metro.

Diverse
Der benyttes Euro på hele turen.
Entreer (ca-priser): Disneyland voksne € 60/børn 3-11 år € 54, Versailles € 15, Louvre € 10, Tour Montparnasse € 12, Eiffeltårnet € 13.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i,
hvilke spændende nye rejser vi får på programmet.

Tilmeld dig her >>

Bestil Katalog

Få vores 2012 - rejsekatalog tilsendt med posten.

Bestil rejsekatalog her >>