Udskriv

Sankt Petersborg
- moderne metropol i historiske rammer

Peter den Stores drøm om en europæisk inspireret storby i Rusland blev påbegyndt for lidt over 300 år siden. Allerede i 1712 blev Sankt Petersborg landets hovedstad, og op gennem historien kappedes adelsfamilierne om at opføre de skønneste palæer i byen. Den store aktivitet tiltrak forfattere, komponister og kunstnere, som hurtigt gjorde byen til en kulturel højborg. Sankt Petersborg blomstrede under zar-vældet, men efter revolutionen i 1917 blev Moskva unionens ny hovedstad. Byen sygnede en smule hen, først som Petrograd og senere under navnet, vi brugte, indtil nye vinde blæste over Europa, nemlig Leningrad. Det er stadig romanovernes Sankt Petersborg, der umiskendeligt sætter sit præg på byens silhuet, som vi kan opleve på en spadseretur ved Nevaflodens bred en stille aftenstund. Her leder udsigten til Vinterpaladset og Peter & Paul Fæstningen uvilkårligt tankerne i retning mod Zarer og Zarinaer. Vi bor centralt på det 3* Hotel Moskva - et perfekt udgangspunkt for vores udflugter, som alle er med dansktalende lokalguide, og for oplevelser på egen hånd.

Højdepunkter
• Stockholm - Nordens smukkeste hovedstad
• Byrundtur i Sankt Petersborg
• Peter & Paul Fæstningen
• Eremitagen - Vinterpaladset
• Katarina Paladset i Pusjkin
• Det lille Palæ og parken i Peterhof
• Sejltur på Neva med middag og folklore
• Isaak-katedralen
• Fortryllende skærgårdssejlads ved Helsinki
• Peterhof - zarens sommerresidens
• Kirkekupler med bladguld

Busrejse - 9 dagePanter Rejser Sankt Petersborg
Ti. 14.08 - On. 22.08, kr. 8.899,-
Ti. 21.08 - On. 29.08, kr. 8.899,-

Prisen inkluderer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• Dansk rejseleder
• Dansktalende lokalguide på udflugter i Sankt. Petersborg
• Visum til Rusland
• Sejlads Stockholm - Helsinki / Åbo – Stockholm
• Overnatning i indvendig dobbeltkahyt over dæk
• 2 x aftenbuffet inkl. drikkevarer og 2 x morgenbuffet ombord
• Overnatning i Sverige på udrejse med halvpension
• 5 overnatninger på Hotel Moskva med morgenmad
• 3 x middag på hotellet
• 1 x middag på restaurant
• 1 x sejltur med middag og folklore ombord
• 3 x frokost
• Alle nævnte udflugter inkl. entreer (se Diverse)
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

1. dag: Overnatning syd for Stockholm
Efter opsamling går turen mod Sverige via Øresundsbroen eller Helsingør – Helsingborg. Gennem smukke svenske landskaber når vi frem til første overnatning ved Linköping.

2. dag: Stockholm og den svenske skærgård
Vi er hurtigt i Stockholm, og det giver os god tid til at se på byens seværdigheder, f.eks. det hævede regalskib “Vasa”, ”Gamla Stan” og Kongeslottet. Om bord på båden til Helsinki venter der os en af de smukkeste sejladser, man kan forestille sig, ud gennem den svenske skærgård. Tusinder af småøer fanger øjet, hvor end man kigger. I godt selskab nyder vi udsigten og en overdådig buffet - inkl. drikkevarer! Indkvartering i 2-mands indvendige kahytter over bildæk (tillæg for udvendig kahyt).

3. dag: Helsinki og til Sankt Petersborg
Ankommet til Helsinki fortsætter vi rejsen gennem smukke landskaber mod den finsk/russiske grænse. Derfra via Vyborg langs Finskebugten med ankomst til Sankt Petersborg til sen aftensmad.

4. dag: Isaak-katedralen, Eremitagen og sejltur
Sankt Petersborg har i dag mere end fire millioner indbyggere.Vores dansktalende lokalguide fører os rundt i både nye og gamle kvarterer af byen. Vi ser zartidens klassiske byggestil stå i kontrast til kommunismens funktionalisme og de sidste årtiers helt moderne bygninger, som under byens nye fremgang skyder op mange steder. Vi kommer forbi ”Blodskirken”, og ved Isaak-katedralen gør vi holdt. Denne underskønne kirke er den fjerde største kuppelkirke i verden. Kuplens diameter er på 22 meter, og katedralen er 101 meter høj og kan rumme ikke mindre end 7000 kirkegængere. Isaak-katedralen var byens domkirke frem til 1937, hvorefter kirken fungerede som antireligiøst museum. Efter Gorbatjovs perestrojka blev det igen tilladt at afholde gudstjenester i katedralen, hvilket nu sker ved særlige lejligheder. Det fantastiske kirkerum med kuplens smukke mosaikker er en fryd for øjet. Efter frokost (inkl.) besøger vi Eremitagen, også kaldet Vinterpaladset. Bygningsværket blev opført i midten af 1700-tallet og fungerede som vinterresidens for den russiske zarfamilie helt frem til revolutionen i 1917. Med mere end tre millioner kunstgenstande er museet et af verdens vigtigste kunstmuseer. Udover de mange kunstgenstande kan de besøgende naturligvis opleve nogle af de mange paradesale og private gemakker fra zartiden. Sankt Petersborg er grundlagt på 42 øer. Den smukkeste måde at opleve byen på er utvivlsomt en aftensejlads på Neva floden. Vi skal nyde middag og underholdning om bord på en af bådene.

5. dag: Katarina Paladset og park
25 km uden for Sankt Petersborg finder vi Pusjkin - eller Katarina Paladset opkaldt efter Peter den Stores anden kone. Det prægtige bygningsværk i blåt, hvidt og guld ligger i en enorm landskabelig park og er et overdådigt skue. Af den prøjsiske Kong Fredrik Wilhelm fik Zar Peter den Store en imponerende gave, nemlig et helt kammer smykket i rav. Rummet blev under 2. Verdenskrig bragt til Tyskland som krigsbytte og er aldrig siden fundet. Men Ravkammeret blev genskabt til byens 300 års jubilæum i 2003, og tidligere tiders pragt kan nu genopleves. Vi nyder en frokost i Pusjkin (inkl.) og kører derefter tilbage til hotellet. Middag på hotellet.

6. dag: Peterhof
Zarens sommerresidens, Peterhof, er Ruslands pendant til Versailles. Et imponerende kompleks med flere store parker, et pragtfuldt fontænesystem, Det store Palads, Det lille Palæ samt en række mindre pavilloner og bygninger. Det var i Peterhof, at den danske Prinsesse Dagmar for første gang satte fødderne på russisk jord. Vi skal nyde parkanlægget med de verdensberømte springvand. Efter frokost i Peterhof (inkl.) er vi tilbage ved hotellet midt på eftermiddagen. Middagen spiser vi på en restaurant i byen.

7. dag: Peter & Paul Fæstningen
Vi skal besøge Peter & Paul Fæstningen. Netop her, på en lille ø på det bredeste sted i Nevafloden, grundlagde Peter den Store Sankt Petersborg. Fæstningsværket blev bygget af svenske krigsfanger og russiske slaver - omkring 20.000 mand var involveret i det ambitiøse byggeri. Peter & Paul Katedralen er begravelseskirke for de russiske zarer fra Peter den Store til Nikolaj II og dennes familie, og nu er også Kejserinde Dagmar genbegravet her. Efter besøget er der tid på egen hånd i centrum. Middag på hotellet.

8. dag: Sankt Petersborg til Åbo
Efter tidlig morgenmad forlader vi Sankt Petersborg og følger samme rute som på udturen. Hvis tiden tillader det, bliver der ophold i Helsinki. Vi skal sejle fra Åbo til Stockholm. Indkvartering i valgte kahyt og igen buffet inkl. drikkevarer!

9. dag: Ankomst Stockholm og hjemrejse
Morgenbuffet nydes om bord, inden vi når Stockholm, hvorfra det går mod respektive hjembyer.

Evt. tillæg
Udvendig kahyt (pr. kahyt), kr. 400,-
Enkeltværelse / kahyt, kr. 1495,-

Visum
Ca. 6 uger før afrejse udsendes brev med visumansøgning, da visum er obligatorisk ved indrejse til Rusland. Visum er inkluderet i prisen og Panter Rejser sørger for al kontakt til den russiske ambassade. Pas med visum udleveres i bussen.

Hotel
Hotel Moskva 3* har en perfekt beliggenhed, lige på hovedgaden Nevsky Prospekt. Mulighed for at gå til flere seværdigheder. Flere restauranter, barer, natklub, casino, fitness, sauna, elevator mm. Komfortable værelser med bad og toilet, radio, TV.

Diverse
Der benyttes svenske kr. i Sverige, Euro i Finland og Rubler i Rusland. Euro i små sedler kan veksles til Rubler i Rusland.
Entreer til Peter & Paul Fæstningen, Eremitagen, Katarina Paladset i Pusjkin, Det lille Palæ, park i Peterhof og Isaaks katedralen er inkl. i prisen.
Billetter til opera, teater mm. kan bestilles i Sankt Petersborg. Spørg rejselederen.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i,
hvilke spændende nye rejser vi får på programmet.

Tilmeld dig her >>

Bestil Katalog

Få vores 2012 - rejsekatalog tilsendt med posten.

Bestil rejsekatalog her >>