Nytår i Stade
- hygge og nytårsmiddag
Tag med på en festlig nytårsrejse til den hyggelige, nordtyske by Stade. Vi fejrer nytåret med en fem-retters nytårsmiddag, nytårsbal med god musik, og når klokken slår 12, byder vi det nye år velkommen med champagne og nytårsfyrværkeri. Stade ligger nær Hamborg, som vi udforsker på en spændende udflugt, inden nytårsfestlighederne begynder. Hamborg har meget at byde på - lige fra imponerende havneområder over gammel kulturarv til moderne arkitektur i avantgarde-ligaen.
Højdepunkter
• Festlig nytårsfest med musik og dans
• 5-retters nytårsmiddag
• Champagne kl. 24
• Lækker natmad
• Hamborg - spændende udflugt
• Stade - hyggelig bystemning
• Flensborg – indkøb
Busrejse - 3 dage![]()
Sø. 30.12 - Ti. 01.01, kr. 2.499,-
Prisen inkluderer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
• Dygtig og rutineret chauffør
• Dansk rejseleder
• 2 overnatninger med morgenmad
• 1 x middag
• 1 x nytårsmiddag
• 1 x sekt (champagne) og berliner
• 1 x suppe til natmad
• Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
• Skatter, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
1. dag: Afrejse og Flensborg
Efter opsamling kører vi mod Tyskland, hvor vi har ophold i Flensborg. Vi ankommer til Stade vest for Hamborg og hotellet sidst på eftermiddagen. Efter indkvartering nyder vi om aftenen en dejlig 3-retters menu samt hyggeligt samvær med vore medrejsende.
2. dag: Hamborg og nytårsaftensfest
Vi begynder dagen med en udflugt til Hamborg. Den store havneby - Tysklands næststørste by - har en glorværdig fortid som betydningsfuld Hansestad. Hamborg i dag byder på en prægtig blanding af gamle, historiske seværdigheder samt ny og moderne arkitektur. Vi skal på en spændende byrundtur, hvor vi bl.a. ser det enorme havneområde, som udgør ikke mindre end 55 km2. Ved søerne Binnen- og Aussenalster beundrer vi de mondæne villaer. Efter frokostpause går turen tilbage til Stade og hotellet, hvor vi har god tid til afslapning, inden vi gør os klar til en dejlig og sprudlende fest på årets sidste aften. Vi tager hul på nytårsaften med en flot nytårsmenu, hvor vi indtager fem formidable retter, inden vi mætte og tilfredse kaster os ud i dans til god musik og nyder den festlige stemning. Ved midnat byder vi det nye år velkommen og skåler i champagne(sekt). Mens himlen oplyses af det strålende nytårsfyrværkeri, ønsker vi hinanden Godt Nytår! Som en velkommen og hyggelig afslutning på en festlig nytårsfest byder hotellet på varm suppe til natmad.
3. dag: Nytårsdag
Årets første dag er som skabt til afslapning. Om formiddagen nyder vi en dejlig brunch i hotellets restaurant. Ellers er formiddagen øremærket til i eget tempo og på tilbagelænet vis at byde det nye år velkommen. Benyt jer af nabohotellets wellness-oase med dampbad, sauna mm. Eller tag på en spadseretur i den smukke gamle by. Ved middagstid pakker vi bussen og vender igen næsen mod Danmark - opfyldt af gode minder om en herlig nytårsrejse. På gensyn til næste år!
Evt. tillæg
Enkeltværelse, kr. 350,-
Hotel
Hotel Garni am Obsthof 3* dejligt hyggeligt hotel, der ligger roligt i Stade kun 10 min fra den gamle bydel og 5 min fra Elben. Dejlige lyse komfortable værelse med bad/toilet, tv og telefon og minibar samt gratis internet adgang. Hotellet har morgenmadsrestaurant. Middag og nytårsaften er på nabohotellet AKZENTHotel "Zur Einkehr" og hotellets wellness-oase må frit benyttes. Her finder du dampbad, sauna mm. www.am-obsthof.de og www.hotelzureinkehr.de
Diverse
I Tyskland benyttes Euro.





