Bornholm - Østersøens Perle

Klippeøen i Østersøen er noget helt særligt.

Naturen er ikke blot usædvanlig smuk, men også meget varieret. Ja, den rummer faktisk hele det nordiske spektrum på få kvadratkilometer. Læg dertil de særprægede rundkirker, den gamle fæstning Hammershus, de hyggelige byer, smagenaf nyrøget sild, vandreture gennem sprækkedaleog en svalende dukkert.

Se, det er Bornholm!

Denne rejse er arrangeret af en forening, som ønsker at invitere andre med i fællesskabet og oplevelserne på de spændende udflugter.

Højdepunkter:
✓ Hammerhus Slotsruin
✓ Røgede sild og klipper
✓ Rytterknægten og Kongemindet
✓ Due Odde med dens sandstrand
✓ Nexø Sandskulpturpark
✓ Gudhjem og Rønne
✓ Rundkirker
 
Dagsprogram:
1. dag: Afrejse og ankomst til Gudhjem
2. dag: Hammershus og Rønne
3. dag: Østerlars Rundkirke, Almindingen og Aakirkeby
4. dag: Øens sydlige og østlige del
5. dag: Hjemrejse

 

Opsamling

07:30 - Løgumkloster, Rutebilstationen
07:45 - Agerskov, F24 Tank, Hovedgaden/Rangstrupvej
08:15 - Hammelev (Haderslev), afkørsel 68 ved OK
08:45 - Kolding, Brandrupdam, samkørselspladsen ved afkørsel 63, Kokholm
09:15 - Fredericia Banegård, Jernbanegade (Gratis langtidsparkering)
09:35 - Ejby, pendlerplads ved afkørsel 56
10:00 - Odense, Parkering Syd ved letbanestation på Søndre Hospitalsvej 6
10:45 - Nyborg, Knudshoved ved Monarch
11:00 - Korsør, rasteplads ved afkørsel 43
11:15 - Slagelse trafikcenter ved afkørsel 39 (bagved)
11:45 - Ringsted, Klostervangen, bus-parkeringsplads ved Outlet
12:15 - Ølby, Ølby S-station
12:45 - Københavns Lufthavn, Terminal 3 - Charterbusser

Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse og ankomst til Gudhjem

    Efter opsamling går turen via Storebæltsbroen og Øresundsbroen til Sverige og videre til Ystad.

    Vi sejler fra Ystad og efter ankomst til Rønne kører vi direkte til vores hotel i Gudhjem, der er en charmerende by med silderøgerier og et dejligt havnemiljø. I Gudhjem trives kunstnere og kunsthåndværkere sammen med de lokale fiskere. Specialiteten på menukortet er ”Sol over Gudhjem”. Vi får en byvandring i Gudhjem og efterfølgende er der tid på egen hånd.

    Om aftenen venter den fælles middag på hotellet.

  • 2. dag: Hammershus og Rønne

    Vi begynder dagen med en tur langs kysten til Hammershus, hvor vi skal opleve Nordeuropas største borgruin, som stammer fra 1200-tallet. I 2019 blev der åbnet et nyt og fascinerende besøgscenter, der på engagerende vis formidler historien om den berømte ruin.

    Efter besøget på Hammershus fortsætter vi til Bornholms største by, Rønne, som er kendt for sine charmerende brostensgader og bindingsværkshuse. Med rejselederen går vi en tur gennem byen, der ender ved Store Torv, hvorefter der vil være tid til at udforske byen på egen hånd og finde frokost.

    Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel, hvor det snart er tid til dagens middag.

  • 3. dag: Østerlars Rundkirke, Almindingen og Aakirkeby

    I dag skal vi udforske midt- og sydøen.

    Vi kører direkte til den kendte Østerlars Rundkirke, den største af Bornholms fire rundkirker. Den stammer fra 1150 og rummer en spændende historie. Indenfor ses middelalderlige kalkmalerier med motiver fra ”Jesu fødsel og liv” og fra ”Dommedag”.

    Efter dette interessante besøg skal vi ud i den smukke natur ved Almindingen, Danmarks femtestørste skov. Et paradis for naturelskere og vandrere. Her kan alle være med. Vi ser også Rytterknægten og Kongemindet, der blev opført i 1856 til ære for Frederik d. 7. og Grevinde Danner, der besøgte Bornholm få år forinden.

    Næste besøg er Aakirkeby, øens tredje største by. Navnet kommer fra Aakirke, som er navnet på Bornholms ældste kirke fra omkring 1100. Herefter går turen videre til stranden, Dueodde, ved sydspidsen. Den er en af Europas bedste og mest finkornede strande.

    Vi vender tilbage til Gudhjem, hvor der er tid på egen hånd til f.eks. afslapning eller en spadseretur i Gudhjem by, inden vi igen mødes på
    vores hotel og spiser middag.

  • 4. dag: Øens sydlige og østlige del

    Vi kører ned til sydkysten og kommer, når vi har passeret Vingården Lille Gadegård og Sct. Peders Kirke, til Bornholms sydspids Due Odde med den smukke kvartssandstrand og det 47 meter høje fyrtårn. Videre til Nexø hvor vi kommer Svenskehusene som er træhuse i forskellige farver. Træhusene var en gave fra den svenske stat, der efter 2. verdenskrigs afslutning på Bornholm gav disse huse til Nexø. Her besøger vi Nexø Sandskulpturpark.

    Vi fortsætter til Svaneke, hvor der vil være tid på egen hånd til at se byen og spise frokost. Her lokker både et bolsjekogeri og et Bryghus. Byen er også hjemsted for flere kunsthåndværkere, bl.a. Pernille Bülows glasatelier samt Bornholms Sæbesyderi, der fremstiller sæbe håndrørt på bornholmsk rapsolie.

    Et par timer senere kører vi videre til Østermarie Kirke, via den vestlige del af Almindingen til Aakirkeby, den eneste af øens større byer, der ligger inde i landet – og som huser en romansk stenkirke med en berømt døbefont. Herfra går turen forbi Nylars rundkirke og hjem til hotellet.

  • 5. dag: Hjemrejse

    Efter en skøn morgenmad på hotellet tjekker vi ud fra vores værelser og bliver hentet af vores bus, som kører os til Rønne, hvor færgen mod Ystad venter.

    Ved ankomst til Ystad kører vi med passende pauser retur.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
12/9BusDanske Seniorer Løgumkloster - BornholmMere end 85.350,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotel Gudhjem
Hotel Gudhjem er et familiedrevet hotel, som lægger stor vægt på at dit ophold skal være hyggeligt. Hotellet ligger midt på bakken i den hyggelige by, der er kendt for sine stejle gader. Hotellet er i...