Thüringen

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Efter opsamling kører bussen gennem Tyskland via Hamburg, Hannover og Kassel til Friedrichroda i Thüringen. Her skal vi bo de næste 4 nætter.

2. dag: Lutherbyen Eisenach
Dagens udflugt inkluderer smuk panoramatur i den nordlige del af Thüringen Wald. Eisennach er mest kendt som ”Lutherby”. Martin Luther gik på Latin- og Præsteskole her. Der er også mulighed for at besøge J.S. Bachs fødehjem, som i dag er indrettet som museum for den verdensberømte komponist. Efter tid i Eisenach fortsætter bussen til slottet Wartburg, en af Tysklands bedst bevarede middelalderborge, hvor man holdt Luther skjult et år for paven. Han brugte ventetiden til at oversætte Det Nye Testamente til tysk. I borgens indre gård er der en lille café, og øverst er der et flot syn ud over Thüringens vældige skove. Efter dette smukke panorama fortsætter turen til den idylliske bindingsværksby Schmalkalden, en velbevaret middelalderby, hvor du kan se frem til en spændende byvandring.

3. dag: Erfurt – hovedstad i Thüringen
Erfurt har en fantastisk velbevaret middelalderbykerne med mange restaurerede renæssance- og bindingsværkshuse. På byrundturen ser du Augustineklosteret med Luthers mindested, ”Krämerbrücke” den bebyggede bro, som er et ”mustsee” for turister, samt Mariedom og Severinkirche på Domkirkebjerget. Dertil kommer mange andre vidnesbyrd om Erfurts storhedstid som knudepunkt for handlen mellem Nord- og Sydeuropa. Tilbage i Friedrichroda har du mulighed for at besøge Marienglashöhle, der blev opdaget i 1778 og betragtes som en af de fineste og største huler i Europa. Her kan du opleve smukke krystaller, som tidligere blev udvundet og brugt til bl.a. smykker. I minen blev der indtil 1903 udvundet gips. Her er også en udstilling om Thüringer Walds geologiske opståen (170 km langt og 35 km bredt skovområde).

4. dag: Kulturbyen Weimar
Dagen byder på udflugt til Weimar, en historisk tur inden for det fineste i tysk historie og kultur. Weimar har tiltrukket de største personligheder i tysk åndsliv, herunder Goethe, Schiller, Herder og Bach. Besøget starter i Weimarhaus, der giver et forbilledligt overblik over byens historie. Så er sammenhængen på plads til byrundturen, hvor seværdighederne står i kø: Nationalteatret, Goethes bolig, Schillers bolig, Goethe-Schiller monumentet, Hertuginde Anna Amalies bibliotek, Bauhaus-museet, parkerne og meget mere. Der er mange museer, som du desværre nok kun får tid til at besøge en del af.

5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden pakkes bussen og hjemrejsen begynder. Ved aftenstide er du tilbage i Danmark igen.

Hotel

Ahorn Berghotel Friedrichroda 3* ligger i udkanten af byen og har en flot udsigt over både Friedrichroda og Thüringer Wald. Alle værelser har bad, toilet, hårtørrer, telefon, TV og gratis internet. Hotellet har elevator. Hver aften serveres en stor buffet, også med vegetar og glutenfri kost. Hotellet råder over både indendørs- og udendørs pool (periodevis opvarmet), sauna, fitnessrum, bocciabane og minigolf. Hver aften er der underholdning, f.eks. musik og dans.

Ahorn Berghotel Friedrichroda 3*
Zum Panoramablick 1
D - 99894 Friedrichroda, Tyskland
Tel. +49 3623 3540