Dagsprogram

  • 1. dag: Udrejse til Schwalenberg

    Efter opsamling kører vi mod grænsen. Undervejs serveres kaffe og et smurt rundstykke.

    Vi passerer grænsen og via forbi Hamburg mod
    Hannover. Godt 80 km sydvest for Hannover finder vi den hyggelige brostensbelagte bindingsværksby Schwalenberg.

    Vi tester chaufførens evner det sidste stykke op til hotellet. Vi finder vores værelser og der er
    tid til lidt afslapning, eller måske en tur i Bierstuben, hvor der hver dag er ”Happy Hour”, inden vi mødes i restauranten for fælles middag.

  • 2. dag: Bad Pyrmont og Schieder Stausee

    Efter morgenmaden skal vi besøge kurbyen Bad Pyrmont, der er beliggende i Weserbergland, mellem Hameln og Höxter. Byen er en mondæn kurby, der er berømt for sine kilder og mange Spa faciliteter.

    Her ser vi en af kildernes udspring, og vi smager på det ”magiske vand”, der siges at holde dig sund og rask. Vi går en tur ned ad den smukke palme allé hvor kurhoteller, der lokker folk til fra alle egne, ligger side om side.

    Vi kører i bussen til Dünsthöhle, ca 10. min kørsel fra centrum. I 1800-tallet opdagende man her, at arbejderne der arbejdede i stenbruddet pludselig blev dårlige og besvimende. Man fandt ud af at kuldioxid og andre gasser fra en underjordisk vulkan stod rigtig højt. I dag er der bygget et glasbur over stenbruddet, så gasserne ikke er farlige for
    mennesker og dyr. Vi får en levende fortælling om forholdene, og får vist hvor højt gasserne egentlig kommer op.

    Efter besøget i Bad Pyrmont kører vi til Schieder. Her skal vi ud og sejle på Schieder Stausee. Vi sejler godt en god times tid på søen. Undervejs
    er det muligt at købe forfriskninger ombord.

    Vi er hjemme tidsnok til at aflægge Bier-Stuben et besøg inden middag. I aften er der inkluderet drikkevarer til maden (19.00 – 22.00) og der spilles op til en svingom.

  • 3. dag: Hameln, Rottefængerbyen

    I dag starter udflugten i Hameln, Rottefængernes by med de mange smukke renæssancehuse. Byen er kendt for sin fløjtespillende rottefænger.
    Her ser vi de mange smukke blomsterpyntede bindingsværkshuse, Rottefængerbrønden, og Bryllupshuset.

    Kl. 13.00 står vi på rådhustorvet og ser det berømte klokkespil med fortællingen om byens rottefænger. Der bliver også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne spændende by.

    Ud på eftermiddagen tager vi plads i bussen og via Köterberg kører vi tilbage til hotellet.

  • 4. dag: Hjemrejse

    Efter morgenmaden pakker vi bussen og begynder vores hjemrejse.

    Via Hannover, forbi Hamburg når vi til grænsen, hvor der er mulighed for grænsehandel.

    Efter grænsen gør vi ophold på Holbøll Landbohjem og
    får dagens ret inden vi fortsætter op gennem Jylland til hjemlige egne.