1. dag: Udrejse til Jelenia Gora
Vi starter tidligt og turen går gennem Slesvig-Holsten, ved den første pause får vi rundstykke og kaffe/the. Videre til den gamle østtyske grænsepost Gudow Øst/Vesttyskland. Gennem Sachsen når vi til grænsebyen Görlich, hvor vi kører ind i Polen. Ankomst til hotellet i Jelenia Góra sidst på eftermiddagen. Indkvartering og middag på hotellet.
2. dag: Byrundtur i Jelenia Góra
Vi ser den flotte gamle bykerne med smukke byhuse og statelige kirker. Undervejs hører vi om byens mange store såvel som små seværdigheder. Eftermiddagen er til fri disposition. Shopping i de små butikker, en tur på marked. Der er noget for enhver smag.
3. Wroclaw
Vi besøger Wroclaw, en af Polens største og ældste byer. Byen er kendt som en Polens mest dynamiske byer og har en historie præget af fortiden som tysk indtil afslutningen af 2. verdenskrig. Byen var også en af værtsbyerne til VM i foldbold 2012. Vi fonemmer byens charmerende atmosfære og ser bl.a. nærmere på markedspladsen med ”salttorvet”, hvor man i gamle dage solgte syltede fødevarer. I dag er her blomstermarked. Vi ser også byens to charmerende byhuse ”Hans” og ”Grete”, Rådhuset og Skt. Anna kirke. En fantastisk charmerende og hyggelig by.
4. dag: Keramik og porcelæn
Boleslawiec er kendt for fremstilling af keramik og porcelæn. Det første pottemager-laug blev oprettet i 1500-tallet og keramikskolen i slutningen af 1800-tallet. Der er rundvisning på en af byens keramik-/ porcelænsfabrikker. Vi får et spændende indblik i selve produktionen, og der bliver mulighed for at handle i fabrikkens butik.
5. dag: Stavkirke, krystalværk og nationalpark
Dagens udflugt går gennem dele af Karkonosze Nationalpark. Vi ser undervejs det smukke Szklarka vandfald. Vores mål er byerne Karpacz og Szklarska Poreba. Karpacz ligger ved foden af Sniezka, der som Karkonosze- bjergenes højeste punkt rager godt 1600 meter op, og bjergryggen udgør grænsen til Tjekkiet. Vi ser den næsten 700 år gamle norske Vang stavkirke, som den preussiske konge, Friedrich Wilhelm d. IV, købte i 1841 og fik forflyttet hertil. Szklarska Poreba’s udvikling bærer præg af, at der allerede i middelalderen kom valloner til byen for at udvinde mineraler. De ældste glasværker kan dateres tilbage til 1366, og deres eksistens skyldes de mange mineraler, der kan besigtiges på mineralmuseet. Vi besøger selvfølgelig en krystalfabrik, hvor det også er mulighed for en handel.
6. dag: Hjemkomst
Vi forlader Polen og vores dejlige hotel og kører mod Tyskland med Danmark som endemål. Ruten er stort set som på udturen. Hjemkomst til Aabenraa først på aftenen.