1. dag: Udrejse til Venedig
Ankomst til Venedig. Herfra kører bussen os til Lido di Jesolo, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel for de næste to nætter. Feriebyen her tæt på Venedig byder på herlige, brede strande ud til det blågrønne Adriaterhav, og selve byen emmer af afslappet stemning med masser af skønne butikker, charmerende barer og gode restauranter. Du kan bruge resten af dagen på afslapning ved poolen eller ved en af de fine strande. Eller måske på en tur rundt i denne herlige by!
2. dag: Smukke Venedig
Dagens udflugt går til Venedig. I bussen hører du om Venedigs historie og seværdigheder. Vi tager rutebåden til Marcuspladsen, hvor vi efter kort rundvisning bl.a. ser Rialtobroen og nyder livet ved Canal Grande. Du udforsker byen på egen hånd og tager måske på gondoltur. Sidst på dagen returnerer vi til hotellet, hvor middagen venter. Måske aftenen byder på en spadseretur på Jesolos strøggade, hvor den fantastiske italienske is eller et køligt glas spu - mante kan anbefales.
3. dag: Bologna og Toscana
Vi forlader kysten, kører forbi Padova og når til Bologna. ”La Rossa”, byens kælenavn, skyl - des Bolognas mange arkader og facader, der stråler i helt unikke rød-gule nuancer. Byen huser Europas ældste universitet fra 1088, hvor nobiliteter som Dante og Umberto Eco har dygtiggjort sig. Bologna får årligt besøg af 100.000 turister, som bidrager til at give byen sin særdeles livlige stemning. Du ser nærmere på byens mange seværdigheder på en rund - tur til fods gennem de smukke gader. Der er også frokostpause her, og da du befinder dig i Emilia-Romagna regionen, som er verdensbe - rømt for sine fødevarer af fineste kvalitet, f.eks. parmesanosten, parmigiano-reggiano og balsamico-eddiken, er mulighederne mange for et måltid ud over det sædvanlige. Hen på eftermiddagen fortsætter bussen til den flotte kurby Montecatini Terme, hvor vi skal bo de næste 2 nætter.
4. dag: Udflugt til Firenze
I dag skal du opleve Toscanas hovedstad, Firenze. Vi tager toget fra Montecatini og har hele dagen til rådighed i denne vidunderlige by, som er præget af værker af renæssancens store kunstnere, specielt Michelangelo og da Vinci. Du ser de største seværdigheder i byen, eksempelvis broen Ponte Vecchio, Domkirken, Dåbskapellet med Paradisporten, det impo - nerende regeringspalads Palazzo Vecchio, skulpturen af David og pladsen med Nep - tunfontænen. Besøg evt. et af verdens mest berømte museer, Uffizi Galleriet (forudbestilling anbefales). Der bliver god tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager toget tilbage til Montecatini.
5. dag: Middelalder i Siena og til Rom
Endnu en spændende dag venter. Dagens mål er Rom, men på ruten sydover besøges middelalderbyen Siena. Byen har en passende størrelse til, at du sagtens kan nå at opleve den på et par timer eller tre. I Siena kan du nærmest fornemme, at tiden er skruet 1000 år tilbage. Du ser den fantastiske Domkirke, en af Italiens flotteste, bygget i perioden 1136-1382. Herfra til ”Il Campo”, rådhuspladsen med det flotte rådhus, som i sin tid gav den danske arkitekt Martin Nyrop inspiration til Københavns Råd - hus. Du har god tid til spændende oplevelser på egen hånd, inden vi fortsætter videre mod Rom. Vi ankommer til Italiens hovedstad ved aftenstide og indkvarteres på vores centralt beliggende hotel for de næste 3 nætter.
6. dag: Det antikke og barokke Rom
Dagens spændende rundtur i Rom med lokal, dansktalende guide foregår dels med metro og dels til fods. Du mærker historiens vingesus i det antikke Rom, når vi slentrer gennem unikke Colosseum, hvor 70.000 romere ad gangen var tilskuere til drabelige gladiatorkampe, dengang i oldtiden! Forum Romanum var Romerrigets økonomiske, religiøse og politiske centrum med bygninger fra forskellige perioder. På Piazza Venezia finder vi det prægtige nationale monument, Vittorio Emanuele II, udført i hvidt marmor. Monumentet ligger på Roms mest befærdede plads, hvor det lokale færdselspoliti dirigerer trafikken med fagter og tegn. Efter frokost har du tid på egen hånd eller mulighed for at følge rejselederen til Den Spanske Trap - pe og til verdens nok mest kendte springvand, Trevi Fontænen. Det antikke tempel Panteon, hvis kuppel er 43 m høj og 43 m i diameter, er en af Roms bedst bevarede bygninger. På Piazza Navona bliver du betaget af den helt specielle atmosfære, det smukke springvand, statuerne, de fantastiske facader og kunstnerne, som udbyder deres værker. Stemningen er charmerende på ægte romersk vis! Restauran - ter ligger side om side i solskinnet, hvor en dyr cappuccino kan nydes.
7. dag: Peterskirken og Vatikanet
Endnu en dag med unikke romerske oplevelser på programmet. I Vatikanet er Peterskirken dagens første mål. Peterspladsen er indrammet af Berninis flotte kolonnader, og herfra kigger du op på den fantastiske Peterskirke. Vi får en rundvisning i kirken med dansktalende lokal - guide og ser den fantastiske samling af mosa - ikker og stenskulpturer. Om eftermiddagen kan det anbefales, at du besøger Vatikanmuseerne. Her findes uvurderlige kunstskatte, som paver har samlet i århundreder. Gå på den berømte Spiraltrappe og nyd den ophøjede ro i det Sixtinske kapel.
8. dag: Hjemrejse fra Rom
Efter morgenmad begiver vi os mod lufthavnen. Hjemrejsen er begyndt.