Kære gæst
Når du rejser med Panter Rejser, kan du være sikker på uforglemmelige oplevelser for både øje og sind.
Du oplever i fællesskab, for hvad er oplevelser, hvis du ikke kan dele dem med andre – ikke mindst under selve rejsen. Hos Panter Rejser brænder vi for at se verden med dine øjne. Rejser og oplevelser tilpasset dig, er vores passion. Vi stræber efter at give dig, de allerbedste oplevelser, og kan altid rådgive dig om, hvor du får dem, uanset om du er til kulturoplevelser, musikrejser eller fantastisk natur.
Vores rejser rummer lidt af det hele, og ikke mindst det vi tror på, giver dig de bedste oplevelser. Vi er hele tiden på udkig efter nye rejsemål, men samtidig sørger vi for, at gammelkendte rejsemål stadig lever op til det, du måske har prøvet så mange gange før. Skt. Petersborg, Østrig og Baltikum er nogle af de gamle kendinge, der er med i rejseudvalget.
Vi stræber altid efter at skabe de bedste rammer for dine oplevelser og råder stadig over et sprudlende og erfarent hold af rejseledere, som trygt og vidende guider dig gennem spændende rejseoplevelser fra start til slut.
Vi er meget glade for at have opbygget en stor kreds af tilfredse gæster, som vender tilbage år efter år. Vi prioriterer højt, at du som gæst får en personlig og individuel betjening og bliver vejledt i, hvilken rejse der passer lige præcis til dig. Den personlige kontakt er vigtig for os, uanset om du repræsenterer en gruppe, der skal have skræddersyet en rejse, eller du har fundet den helt rigtige rejse til dig selv her mellem vores spændende rejser.
Jeg ønsker alle god fornøjelse med rejserne, og glæder mig til at byde velkommen til både loyale stamkunder samt nye gæster.
Velkommen til ”Oplevelser i fællesskab”
Erik Aalbæk Pedersen
og Panter Rejsers team
BESTILLING OG REJSEBEVIS/ BETALING
Når du bestiller en rejse hos Panter Rejser, går alting nemt og hurtigt, uanset om du gør det pr. telefon eller via vores hjemmeside. Vi har åbent døgnet rundt på PanterRejser.dk, hvor det er muligt at bestille og betale rejsen. Du er ogsåmeget velkommen til at ringe til os på 7585 7333.
Rejsebevis indeholdende betalingsoplysninger fremsendes efterfølgende pr. mail. Og uanset hvordan du bestiller din rejse, er der ingen ekstra gebyrer, hvis vi sender bekræftelse pr. mail. Hvis du gerne vil have tilsendt rejsebevis med posten koster det kr. 65,-.
Hvis du har oplyst din mail fremsendes opdateret rejsebevis efter modtagelse af indbetaling. Div. billetter tilsendes ikke, men udleveres på rejsen. Kvittering fra bank, posthus eller netbank er bekræftelse på betaling, og du behøver ikke medbringe den på rejsen.
Selvhjulpen på rejsen
For at deltage i rejserne, og for at få det fulde udbytte af udflugterne, skal du være selvhjulpen og almindeligt godt gående. Rejselederen kan ikke tage sig særligt af enkeltpersoner - de er med for gruppen som helhed.
Der kan forekomme trapper på hoteller, i byer, ved attraktioner og seværdigheder. Mange steder kan bussen kun køre til parkerings- eller afsætnings plads og ikke helt hen til de steder, vi besøger.
Udflugter og entreer
Udflugter er en vigtig del af rejsen, og derfor betaler du ikke ekstra for at deltage, medmindre andet er beskrevet. Udflugtsprogrammet er sammensat, så det er muligt at bytte rundt på de enkelte udflugter af hensyn til vejr og andre lokale forhold. Programmet er således ment som en ramme for rejsen, men ændringer kan af praktiske grunde forekomme.
Entreer til museer, kirker, svævebaner samt betaling for sejlture, vinsmagninger mm. er normalt ikke inkluderet i rejsens pris, medmindre det er nævnt under ”PanterPrisen inkluderer”.
Regler for indførsel af levende planter og friske planteprodukter mm.
Hvis du ønsker at købe levende planter og friske planteprodukter i lande uden for EU og indføre dem til Danmark, så er der importkrav, der skal overholdes. I langt de fleste tilfælde kræves et såkaldt plantesundhedscertifikat og i nogle tilfælde kræves også såkaldte CITES-tilladelser. Visse planter og planteprodukter er det helt forbudt at indføre. Se reglerne HER!