- storby og natur
”Den som blot een gang har set hende, vil altid have hendes navn ringlende i sit hjerte. Hun er i sig selv en sang, vævet ind i tiden, og vi elsker hende, så lad hende ringle”. Sådan skrev Jaroslav Seifert i 1983 om Tjekkiets hovedstad Prag, og sandt er det, at man aldrig glemmer et besøg i den smukke by, hvor floden Vltava bruser under den berømte og historiske Karlsbroen. Efter etableringen af republikken Tjekkiet i 1993 har Prag været i stand til at tiltrække en række internationale virksomheder, og har gennemgået en rivende udvikling inden for såvel industrien som turistbranchen. Alligevel er Prag og Tjekkiet stadig billige rejselande set med danske øjne. Liberec i Nordböhmen er ofte udgangspunkt for vores ture i Böhmen. Allerede i middelalderen var byen et naturligt stop på rejsen for de mange karavaner og handelsfolk, der krydsede området. Byen har ca. 130.000 indbyggere, og bybilledet er præget af et væld af skønne bygninger opført i klassiske stilformer fra det 18. århundrede. I byen finder man yderligere den ældste Zoo fra det tidligere Tjekkoslovakiet og en utrolig flot botanisk have.
Rejsen kan arrangeres med bus eller fly.
Højdepunkter
• Spændende byrundtur i Prag
• Folklore aften i Prag
• Det bøhmiske paradis - panoramatur
• Svævebanetur i Liberec
• Mulighed for vandretur i Böhmen
Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.