Skip to main content

Polsk perle - Jelenia Góra

- byen Jelenia Góra midt i storslået natur
 

Jelenia Góra ligger i den polske Karkonosze-region nær den tyske og tjekkiske grænse og - som byens våbenskjold antyder - der, hvor ”Rådyrenes Bjerg” møder floden Bobr. Byen er hovedstad i regionen med ca. 85.000 indbyggere. Jelenia Góra er et godt udgangspunkt for mange spændende oplevelser i den smukke egn, der ofte benævnes ”Sudeternes Perle” og kan fremvise en natur, der sagtens måler sig med skov- og bjergidyl i Harzen og Schwarzwald. Byen er en seværdighed i sig selv med smukke vidnesbyrd helt tilbage fra middelalderen, hvor den var et livligt handelscentrum. Byens storhedstid og mere end 900 år gamle historie fornemmes i den gamle bydel med bl.a. rådhuspladsen og Hellig Kors kirken, der er med til at give byen sit charmerende særpræg.

Rejsen kan arrangeres med enten bus eller fly.

Højdepunkter
• Jelenia Gora med smukke byhuse og statelige kirker
• Rundvisning på keramik og porcelæsfabrik
• Besøg på krystalfabrik
• Vang - norsk stavkirke
• Cottbus med barokke borgerhuse

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
 tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Udrejse til Berlin
Turen går gennem Slesvig-Holsten til den gamle østtyske grænsepost Gudow. Videre til omkring Berlin, hvor vi overnatter.

2. dag: Via Sachsen til Polen
Gennem Sachsen når vi til grænsebyen Görlich, hvor vi kører ind i Polen. Ankomst til hotellet i Jelenia Góra først på eftermiddagen.

3. dag: Byrundtur i Jelenia Góra
Vi ser den flotte gamle bykerne med smukke byhuse og statelige kirker. Undervejs hører vi om byens mange store såvel som små seværdigheder. Eftermiddagen er til fri disposition. Shopping i de små butikker, en tur på marked. Der er noget for enhver smag.

4. dag: Keramik og porcelæn
Boleslawiec er kendt for fremstilling af keramik og porcelæn. Det første pottemager-laug blev oprettet i 1500-tallet og keramikskolen i slutningen af 1800-tallet. Der er rundvisning på en af byens keramik-/ porcelænsfabrikker. Vi får et spændende indblik i selve produktionen, og der bliver mulighed for at handle i fabrikkens butik.

5. dag: Stavkirke, krystalværk og nationalpark
Dagens udflugt går gennem dele af Karkonosze Nationalpark. Vi ser undervejs det smukke Szklarka vandfald. Vores mål er byerne Karpacz og Szklarska Poreba. Karpacz ligger ved foden af Sniezka, der som Karkonosze- bjergenes højeste punkt rager godt 1600 meter op, og bjergryggen udgør grænsen til Tjekkiet. Vi ser den næsten 700 år gamle norske Vang stavkirke, som den preussiske konge, Friedrich Wilhelm d. IV, købte i 1841 og fik forflyttet hertil. Szklarska Poreba’s udvikling bærer præg af, at der allerede i middelalderen kom valloner til byen for at udvinde mineraler. De ældste glasværker kan dateres tilbage til 1366, og deres eksistens skyldes de mange mineraler, der kan besigtiges på mineralmuseet. Vi besøger selvfølgelig en krystalfabrik, hvor det også er mulighed for en handel.

6. dag: Besøg i Cottbus
Vi forlader Polen for at aflægge besøg i den tyske by Cottbus ved bredden af Spreefloden. Cottbus blev grundlagt i 1100-tallet på stedet, hvor vigtige handelsveje krydsede hinanden. Barokke borgerhuse, den nænsomt rekonstruerede gamle markedsplads, den gotiske klosterkirke og andre mindesmærker er seværdige vidnesbyrd om svundne tider. Området er også hjemegn for sorberne, et folkeslag på omkring 50.000 personer, der har eget sprog og stolte, kulturelle traditioner. Herefter kører vi til overnatningshotellet.

7. dag: Hjemkomst
Vi kører med Danmark som endemål. Ruten er stort set som på udturen.mark først på aftenen.

Hotel

Mercure Jelenia Gora råder over 188 værelser alle med bad og toilet, TV, telefon og minibar. Der er elevator, restaurant, bar, kiosk, svømmebassin og vekselkontor. Til centrum af Jelenia Gora er der ca. 15 min. til fods.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.