1. dag: Afrejse til smukke Portugal *
Tidlig afgang fra Københavns lufthavn hvor vi flyver direkte til Lissabon. Her venter en bus på os, som vil tage os på en lille rundtur i denne skønne by. Lissabon, der er Europas ældste hovedstad, har ca. 2,7 mio. indbyggere og er bygget på og omkring 7 høje ligesom Rom er det. Vi ser den smukke kyst ved Estoril og Cascais. Cascais, der er en hyggelig fiskerby, og et yndet turistmål. Vi bliver kørt til vores 4* hotel, som er vores base under opholdet. Middag på hotellet.
2. dag: Lissabon og sejltur på Tejo floden
I dag skal vi efter morgenmaden se nærmere på Lissabon. Vi ser bl.a. Belém tårnet, som blev bygget mellem 1515 – 1519 for at beskytte byen mod fjender fra søsiden. I dette område finder man Lissabons smukkeste bygningsværker, f.eks. det kendte Jerominos Kloster. Vi tager en sporvogn ad snoede gader til byens gamle borg, Castelo de Sao Jorge, der er beliggende på byens højeste høj. Herfra er der en storslået udsigt over byen, Tejo floden og Alfama. Fra borgen går vi til arabernes gamle kvarter Alfama, som nok er Lissabons mest maleriske kvarter der har sin helt egen charme og liv. Der er tid på egen hånd til frokost, og man kan evt. smage det lokale wienerbrød ”Pastel de Belém”, som uden sidestykke er det meste kendte kagestykke i Portugal. Om eftermiddagen skal vi på en sejltur på smukke Tejo flod. Floden, som udspringer i Albaracínbjergene i det centrale Spanien, den ca. 1000 km flod og udmunder i Atlanterhavet ved Lissabon. Fra søsiden ser vi denne smukke by på en ny måde. Herefter kører vi tilbage til hotellet, hvor vi får en velfortjent middag på hotellet.
3. dag: Fridag
I dag er der mulighed for at se nærmere på området eller evt. tage til Cascais eller Estoril, som er yndede turist mål. Her kan man tage toget fra Carcavelos på egen hånd. Rejselederen vil være behjælpelig med råd og vejledning.
4. dag: Sintra, vinsmagning i Colares og Cabo da Roca
I dag skal vi efter morgenmaden til Sintra. Byen, som er optaget på Unescos liste over verdensarv pga. sin arkitektur, stammer helt tilbage fra år 1100. Byen har flere paladser, og det var her adelen havde sin sommerresidens i 1300 tallet. Denne romantiske by blev kaldt ”Det herlige paradis” af Lord Byron, da han besøgte byen i 1809. Det store palads er bygget i et miks af gotisk og maurisk stil, og har to store kegleformede skorstene, som man kan se på lang afstand og som nærmest er et vartegn for Sintra. H. C. Andersen besøgte Portugal i 1866. Og her besøgte han den danske generalkonsul i Lissabon og boede i Sintra, som han var vildt betaget af. Vi fortsætter til Colares, hvor vi besøger en lokal vinbonde, som inviterer indenfor til smagsprøver. Herefter kører vi til det europæiske fastlands vestligste punkt ”Kap Roca”. Her er en storslået udsigt over Atlanterhavet så langt øjet rækker.
5. dag: Fridag
Fridagen kan evt. bruges i Lissabon, hvor man kan tage toget til og fra Carcavelos.
Om aftenen kan der arrangeres en traditionel portugisisk Fado middag for dem som har lyst til det. Under middagen lytter vi til Fado musik og sang. Det er som at lære portugisernes dybeste folkesjæl at kende. (Pris kr. 385,- Bestilles sammen med rejsen) Hvis man ikke ønsker at deltage i Fado middagen, spises middag i hotellets restaurant.
6. dag: Obidos, Nazare og Alcobaca
I dag skal vi opleve eventyrbyen Obidos. Byen, der er omkranset af en 13 meter høj bymur, er optaget på Unescos verdensarvs liste. Byen er grundlagt af maurerne tilbage i 1100 tallet, har ca. 3000 indbyggere og det er som om man træder ind i en helt anden verden, når man kommer inden for bymuren. Vi kører videre til Nazare, en af Portugals mest berømte fiskerbyer. Her kan man stadig se fiskerne ordne garn på kajen, og deres koner, som vender fisk til tørrer i solen. Vi besøger Sitio, en hvor hvor der er en fantastisk udsigt over byen og den smukke sandstrand. Vi kører lidt ind i landet, hvor vi besøger Alcobaca. Her ligger et af Europas største Cistercienser templer ”Abbey of Santa Maria”. Her har vi mulighed for at se indenfor i denne spektakulære kirke, der er smukt udsmykket. Efter en begivenhedsrig dag kører vi tilbage til hotellet hvor vi får en afskedsmiddag, og nyder vores sidste aften på dette skønne hotel.
7. dag: Hjemrejse *
Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet, og der er lidt tid på egen hånd, inden vi kører til lufthavnen i Lissabon hvor vi flyver direkte til København, en fantastisk rejse er slut.
*) Flyrejsen kan også arrangeres fra anden lufthavn - nok med mellemlanding - men forhør nærmere.