Skip to main content

Stockholm - Sveriges pulserende hovedstad

Opdag Stockholm – Sveriges pulserende hovedstad

Tag med på en uforglemmelig 4-dages rejse til Stockholm – Nordens Venedig – en by, der med sin perfekte blanding af historie, kultur, design og gastronomi er en af Skandinaviens mest fascinerende destinationer. Oplev Stockholms ikoniske seværdigheder som den historiske gamle bydel Gamla Stan, det imponerende Vasamuseum og det majestætiske Drottningholm Slot.

Uanset om du er til historie, shopping eller gastronomi, vil Stockholm byde på noget for enhver smag. Vi har sammensat en rejse fyldt med spændende oplevelser og masser af tid til at udforske byen på egen hånd, så du kan få den bedste introduktion til Sveriges pulserende hovedstad.

Højdepunkter
✓ Vasamuseet
✓ 'lunch' på Spritmuseet
✓ Gamla Stan
✓ Oplevelser i Stockholm
✓ Oplev "Skansen"
✓ Dronningholm Slot
✓ Rundtur på Ålandsøerne
✓ Hotel i centrum
✓ Rejseleder på hele turen
 

Dagsprogram
1. dag: Afrejse til Stockholm
2. dag: Vasamuseet, 'lunch' på Spritmuseet og Gamla Stan
3. dag: Besøg på Skansen og Drottningholm Slot eller oplev Stockholm på egen hånd
4. dag: Hjemrejse

Hurtigsøgning

Flytider

Flyrejse fra Billund - Stockholm t/r:

Torsdag den 10.04.2025:

10.30  Afrejse Billund (mødetid 2 timer inden)
11.50  Ankomst Stockholm

Søndag den 13.04.2025:

17.20  Afrejse Stockholm
18.40  Ankomst Billund

Flyselskab: SAS

Alle de angivne tider er lokale tider. Flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse til Stockholm

    Vi flyver fra Billund direkte til Stockholm, 'Nordens Venedig', med ankomst kl. 11.50. Her bliver vi hentet af vores bus, som tager os videre på en kort, orienterende byrundtur i Stockholm.

    Vi skal her se flere af Stockholms ikoniske seværdigheder, og passerer først Gamla Stan, byens ældste bydel med sine charmerende smalle gader og farverige huse. Turen fortsætter mod Stockholms Stadshus, byens berømte rådhus, kendt for sin smukke arkitektur og som vært for den årlige Nobelprisbanket. Efter Stadshuset kører vi videre til Djurgården, en fredfyldt ø midt i byen, der er kendt for sine mange kulturinstitutioner og grønne områder.

    Efter byrundturen kører vi til vores hotel, Scandic Hotel Södra Kajen, hvor vi checker ind og får tid til at slappe af på værelserne. Senere mødes vi i hotellets restaurant til en hyggelig fælles middag

  • 2. dag: Vasamuseet, 'lunch' på Spritmuseet og Gamla Stan

    Vi starter dagen med en tur til Vasamuseet, hvor vi skal opleve et af verdens mest imponerende maritime vidundere: Det majestætiske krigsskib Vasa, der sank på sin jomfrurejse i 1628 og lå skjult på havets bund i mere end 300 år. Med en dramatisk historie om ambition, katastrofe og enestående bevaring, giver museet os et dybt indblik i skibets spektakulære rejse og forlis. Fra Vasamuseet tager vi en kort gåtur til det stemningsfulde Spritmuseum, hvor vi nyder 'dagens lunch' i en atmosfære, der hylder svensk kultur og håndværk.

    Herefter venter en særlig oplevelse, når vi stiger ombord på pendlerbåden ved Allmänna Gränd og sejler gennem Stockholms smukke skærgård, forbi den maleriske Skeppsholmen og videre mod Gamla Stan.

    I Gamla Stan går vi forbi det kongelige slot og herefter på opdagelse i Gamla Stans charmerende gader med en kort byrundtur, hvor vi beundrer de velbevarede middelalderhuse omkring Stortorvet. Her kan vi næsten mærke historiens vingesus fra det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor Christian 2. af Danmark lod 82 af byens ledende borgere henrette i et forsøg på at underlægge sig Sverige.

    Efter en dag fyldt med uforglemmelige oplevelser og indtryk, har vi resten af eftermiddagen på egen hånd til at udforske Stockholm i eget tempo.

  • 3. dag: Besøg på Skansen og Drottningholm Slot eller oplev Stockholm på egen hånd

    Drottningholm Slot, beliggende uden for Stockholm, er Sveriges bedst bevarede kongeslot og stammer fra 1600-tallet. Slottet, der i dag er hjem for den svenske kongefamilie, ligger i en smuk slotspark og er inspireret af franske bygninger som Versailles. Siden 1981 har det været den kongelige families officielle bolig, men slottet er åbent for offentligheden. Vi sejler til slottet med båd og nyder en lækker frokostplatte undervejs, mens vi glider gennem den naturskønne indre skærgård. Efter en times sejlads ankommer vi til Drottningholm, hvor vi kan udforske de storslåede haver og den eksotiske kinesiske pavillon. Slottet er på Unescos verdensarvsliste, og den majestætiske arkitektur giver et fascinerende indblik i svensk historie og kongelige traditioner. Efter vores besøg sejler vi tilbage til Stockholm.

    Om eftermiddagen fortsætter eventyret med et besøg på Skansen, Sveriges største turistattraktion, hvis du har valgt at tilkøbe udflugten. Skansen er et unikt friluftsmuseum, hvor du kan opleve 150 historiske bygninger fra hele Sverige, mange af dem beboet af skuespillere og håndværkere iført historiske dragter. Skansen byder desuden på en livlig koncertscene, hvor du kan nyde folkedans, musik og andet underholdning, samt et charmerende bykvarter med kunstværksteder, butikker, caféer og restauranter (udflugten koster 550 kr. pr. person og skal bestilles sammen med rejsen. Udflugten inkluderer sejltur til Drottningholm Slot t/r, frokost ombord, entré til Drottningholm slot og entré til Skansen).

    Du kan også vælge at opleve Stockholm på egen hånd. Start dagen med et besøg på Svensk Tenn på Strandvägen, hvor du kan udforske tidløst svensk design og måske finde den perfekte souvenir. Tag en pause i caféen og nyd en lækker kanelbolle med kaffe. Derefter kan du dykke ned i Stockholms madkultur på Östermalms Saluhall, et historisk madmarked fra 1888, hvor du finder alt fra frisk fisk og skaldyr til lokale oste og skandinaviske delikatesser. Her er også mulighed for at smage på klassiske svenske retter som smørrebrød med gravlaks eller kødboller med kartoffelmos. Afslut dagen med shopping på NK (Nordiska Kompaniet), Stockholms mest eksklusive varehus, hvor du kan udforske high-end mode og luksusdesign.

  • 4. dag: Hjemrejse

    Formiddagen er til fri disposition, indtil vi ved middagstid bliver afhentet af vores bus, som kører os direkte til Arlanda Lufthavn.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
10/4Fly Sveriges pulserende hovedstadMere end 86.495,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Scandic Södra Kajen 4*
HotelScandic Södra Kajen er et moderne og fint hotel beliggende i centrum af Stockholm. Dette moderne hotel har fine værelser med moderne comfort og faciliteter. Hotellet har gratis Wi-Fi, sauna, mode...
Rejsekalender
Kontakt os
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.