Skip to main content

Marokko - fra kongernes byer til Saharas hjerte

 

En uforglemmelig rejse fra kongernes byer til Saharas hjerte.

Tag med på en eventyrlig rejse gennem Marokkos hjerte, hvor du vil blive mødt af en perfekt blanding af historie, kultur, natur og gæstfrihed. På denne rejse får du mulighed for at udforske både de kongelige byer som Rabat, Fes og Marrakesh, og de smukke landskaber, der strækker sig fra Atlasbjergene til de solbeskinnede kystbyer.

Hver dag byder på nye opdagelser, hvor du vil dykke ned i Marokkos spændende fortid og nutid, opleve den autentiske marokkanske livsstil og nyde landets imponerende arkitektur og betagende natur.

Vi begynder vores eventyr i Marrakesh, hvor du vil blive mødt af varme velkomster og en spændende introduktion til det marokkanske folk og deres kultur. Herefter fortsætter vi til Casablanca og Fes for at slutte rundrejsen tilbage ved udgangspunktet i Marrakesh.

 

Højdepunkter:
✓ Masser af historie og kultur i det spændende rejseprogram
Oplev naturens skønhed gennem de betagende landskaber
✓ Marrakesh
✓ Casablanca og "Ricks Cafe"
✓ Rabat
✓ Fes
✓ Atlasbjergene
✓ Besøg på Hause of Mannanan
✓ Ourika Valley
✓ Dansk rejseleder

 

Program dag for dag:
1.dag: Afrejse til København fra Marrakesh
2.dag: Marrakesh
3.dag: Marrakesh - Casablanca
4.dag: Casablanca - Rabat - Meknés – Volubilis - Fes
5.dag: Fes
6.dag: Fes – Ifrane – Khenifra – Beni Mellal – Marrakesh
7.dag: Udflugt til Ourika Valley
8.dag: Hjemrejse

 

Er arrangeret som læserrejse for Jysk Fynske Medier og kan med fordel bestilles på Avisfordele.dk (Kræver abonnement på minimum 1 måned)

Hurtigsøgning

Flytider

Flyrejse fra København - Marrakesh t/r:

Tirsdag den 16.09.2025:

06:00  Afrejse København (mødetid 2 timer inden)
09:30  Ankomst Marrakesh
 

Tirsdag den 23.09.2025:

10:15  Afrejse Marrakeshr
15:25  Ankomst København

Flyselskab: Norwegian.

Alle de angivne tider er lokale tider. Flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse til København fra Marrakesh

    Velkommen til Marokko. Landets gæstfrihed får vi at mærke allerede i lufthavnen, hvor vi vil blive mødt af lokalguide og chauffør, der sammen med vores danske rejseleder vil sørge for at vi kommer godt frem til hotellet i Marrakesh.

    Her bliver vi indkvarteret, og kan slappe af i dejlige rammer, indtil der for alvor dykkes ned i de Marokkanske historier, hemmeligheder og eventyr. Om aftenen venter der en dejlig marokkansk velkomstmiddag.

  • 2. dag: Marrakesh

    Vi har en hel dag i Marrakesh, Den Røde By, som er udnævnt til UNESCO verdensarv.

    Marrakesh er i dag et vigtigt økonomisk centrum og en populær turistdestination. Den har den største traditionelle markeds "souk" i Marokko, byen er hjemsted for en række historiske monumenter, moskeer og grave, som du kan se under din dagstur som Bahia Palace, Dar El Bacha, Ben Youssef Madrasa. Vi skal også opleve den kendte plads Jemaa el-Fnaa, der betragtes som en af de mest kendte pladser i Afrika og er blevet beskrevet som en "verdensberømt plads", hvor hvis man har lyst kan smage de lokale snegle, som betragtes som en delikatesse.

    Middag på hotellet om aftenen.

  • 3. dag: Marrakesh - Casablanca

    I dag forlader vi Marrakesh, i det centrale Marokko, og bevæger os ud mod kysten og havet.

    Næste stop bliver Casablanca, hvor vi også overnatter. Casablanca er i dag finanshovedstad og har Marokkos største havn. Samtidig byder byen på interessant sightseeing, ikke mindst den enestående og berømte Hassan II-moské, kendt som den næststørste fungerende moske i Afrika og den 7. største i verden. Den blev designet under vejledning af kong Hassan II og bygget af marokkanske håndværkere fra hele kongeriget. Moskeen er åben for muslimer på daglige bedetider og åben for besøg for ikke-muslimer og turister.

    Inden vi vender retur til hotellet, skal vi spise middag på intet mindre end den legendariske “Ricks Café”, hvor Ingrid Bergman’s klassiske scene udspiller sig, og Sam spiller sangen ”As Time goes By”.

  • 4. dag: Casablanca - Rabat - Meknés – Volubilis - Fes

    Straks efter morgenmad kører vi ud på en halvdags guidet rundvisning i Rabat.

    Rabat er hovedstad i Marokko, og både de moderne og historiske bydele er på UNESCO’s liste over verdensarv. Den marokkanske konge bor i Rabat, og vi kommer forbi Kongepaladset, hvor han bor med sin familie. Højdepunktet på formiddagens rundvisning er den berømte Hassan Moské, med den ufærdige minaret, som er blevet et historisk vidne fra det 12. årh, og vartegn for Rabat. I tilknytning til moskéen ligger det fascinerende Mohammed V´s mausoleum, et gravmonument for den marokkanske konge og hans to sønner.

    Vi spiser frokost i Rabat på en lokal restaurant. Derefter forlader vi Rabat og fortsætter gennem Marokkos frugtbare landbrugsegn, kendt for figner og oliven. Næste stop bliver byen, Meknes, som vi besøger undervejs, og der i nærheden ligger den gamle romerske by Volubilis, hvor vi besøger udgravningerne, der vidner om det nordlige Afrikas tilhørsforhold til Romerriget tilbage i antikken. Både Meknés, Fes og Volubilis er på UNESCO’s verdensarv liste.

    Vi ankommer sent til Fes, efter en lang begivenhedsrig dag.

  • 5. dag: Fes

    I dag bevæger vi os ud i Fes, for at opleve og udforske byens vigtigste kulturelle og religiøse side.

    Det var blandt andet her marokkanerne stoppede osmannernes fremmarch. Byen er også kendt for sin historiske betydning og monumenter som Bou Inania Madrasa, der engang var en skole, en religiøs bygning i medinaen, som blev bygget i det 14. århundrede. Karaouine-moskeen og universitetet er kendt for at være verdens ældste universitet og den næststørste moske i Marokko. Al Attarine Madrasa, den gamle koranskole, er kendt for sin smukke gårdhave i centrum, omgivet af geometriske mønstrede fliser, der dekorerer vægge og gulv og den smukke tilhørende Nejjarine-moské.

    Fes er hjemsted for traditionelt kunsthåndværk og garverier, så det kommer vi til at stifte bekendtskab med, og der vil være mulighed for at købe de kendte og farverige lædervarer med hjem.

  • 6. dag: Fes – Ifrane – Khenifra – Beni Mellal – Marrakesh

    Idag forlader vi kongebyerne for en stund, og kører igennem Marokkos betagende landskab og passerer bjergbyerne Ifrane og Azrou, som ligger i henholdsvis 1662 og 1250 m.o.h. I Altasbjergene, der har de mest utrolige pas og svimlende udsigter. Ruten og områderne vi kører igennem, bliver kaldt "Det marokkanske Schweiz", specielt byen Ifrane er kendt som en yderst charmerende unik by med sin rolige atmosfære, springvand og små haver. Ren idyl.

    Vi kommer også forbi Beni Mellal en lille smuk by i det centrale Marokko beliggende ved foden af Atlasbjergene, på kanten af Tadla Sletten. Vi spiser frokost undervejs på Rim Atlas Restaurant i Beni Mellal. Og kører derefter til Bin El Ouidane-søen, hvor der venter både middag og overnatning på Hotel Chems du Lac Bin El Ouidane. Hvor hotellet i sig selv er en oplevelse, og har en betagende udsigt over søen.

  • 7. dag: Udflugt til Ourika Valley

    Efter morgenmaden går turen mod foden af de Høje Atlasbjerge, der rejser sig majestætisk fra sletterne.

    I den frodige dal, som vi kører ind i, møder vi en blomstrende landbrugs- og traditionel kultur. Vores første stop på dagen er et besøg hos lokale Berber-kvinder, der udvinder den dyrebare arganolie fra kernerne af argantræet. Efter besøget nyder vi frokost, og derefter kører vi tilbage til Marrakech.

    Resten af dagen er til fri disposition, hvor du kan slappe af og udforske byen på egen hånd. Afskedsmiddag, og overnatning på hotellet.

  • 8. dag: Hjemrejse

    I dag er det tid til at træde ud af eventyret, og vende tilbage til virkeligheden.

    Vi forlader Marrakesh og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til København.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
16/9Fly/BusMarokko - en uforglemmelig rejse fra kongernes byer til Saharas hjerteMere end 814.495,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotelliste Marokko
På rundrejsen bor vi på forskellige dejlige og bekvemme hoteller i god kvalitet. Nogle hoteller er mere centralt beliggende end andre, men kendetegnene for alle er deres gode service og høje standard...
Rejsekalender
Kontakt os
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.