Skip to main content

Gardasøen - med azurblåt vand og charmerende gamle byer

8 dages rejse til Gardasøen med azurblåt vand og charmerende gamle byer

Tag med på en uforglemmelig rejse til det smukke Norditalien, hvor vi udforsker charmerende byer, historiske perler og naturskønne landskaber omkring Gardasøen. På denne tur vil vi opleve Toscolano Maderno og de omkringliggende områder med fascinerende kultur, storslåede udsigter og italiensk gæstfrihed. Vi tager på sejlture, byvandringer og vinsmagning, besøger Verona, Mantova og har endda mulighed for en dagstur til Venedig. Vores base bliver det historiske Hotel Antico Monastero, en tidligere dominikansk klosterbygning, hvor vi bor midt i afslappende omgivelser ved Gardasøens bred.

Højdepunkter
• Sejltur på Gardasøen
• Vinsmagning i Valpolicella
• Gardasøens kyst med italiensk marked
• Byvandring i Toscolano Maderno
• Gallamiddag med musikunderholdning
• Besøg i Gardone til Vittoriale
• Udflugt til Verona og Mantova
 
Dagsprogram
1. dag: Udrejse og ankomt til Toscolano Maderno
2. dag: Byvandring i Toscolano Maderno
3. dag: Heldagstur på Gardasøen med båd
4. dag: Verona og Valpolicella
5. dag: Tid til egne oplevelser
6. dag: Nyd dagen på egen hånd eller tilkøb en udflugt til Venedig
7. dag: Bytur til Mantova og ostemejeri
8. dag: Afsked med Italien og hjemrejse
 
Er arrangeret som læserrejse og kan med abonnement på minimum 1 måned med fordel bestilles på www.Avisfordele.dk
 
Hurtigsøgning

Flytider

Flyrejse fra Billund - Milano Bergamo  t/r:

Søndag den 11. maj 2025:
12.25  Afrejse Billund (mødetid 2 timer inden) 
14.30  Ankomst Milano Bergamo

 

Søndag den 18. maj 2025:
10.00  Afrejse Milano Bergamo
12.00  Ankomst Billund

 

Flyselskab: Ryanair

Alle de angivne tider er lokale tider. Flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Dagsprogram

  • 1. dag: Udrejse og ankomt til Toscolano Maderno

    Vi flyver til Milano Bergamo, og med bus går turen gennem det norditalienske landskab, hvor den flade vidstrakte Po-dal møder starten af Alperne med de bløde imødekommende bjerge, som strækker sig ud og ned mod dalens marker og byer, til byen Toscolano Maderno ved Gardasøens vestkyst.

    På vejen til hotellet vil vi gøre et stop i nabobyen Gardone. Her ligger museet Vittoriale degli Italiani, der er et bemærkelsesværdigt område med bygninger og park med smukke kunstværker. Stedet, som var hjem for digteren Gabriele D’Annunzio er helt klart er et besøg værd. Digteren havde en stor kærlighed til sig selv og var en slags narcissistisk mytemager og ven med Mussolini. Han skabte et finurligt kompleks af hovedbygning, amfiteater, bådhus og mausoleum på grunden samt placerede et skib i haven.

    Efter vores lille stop kører vi videre til Toscolano Maderno tjekker ind på hotellet og har fælles middag i hotellet. Vores eget hotel med sin charme og rustikke atmosfære, var oprindeligt bygget i det 14. århundrede som et dominikaner-kloster. Bygningen er fra en tidsalder med rigdom og opblomstring og placeringen tæt på centrum vidner om byens udvikling.

  • 2. dag: Byvandring i Toscolano Maderno

    Gardasøen er Italiens største sø, hvor de 3 regioner Lombadiet (provinsen Brecia), Veneto og Trention-Alto Adige mødes. Langs søen findes en perlerække af små og store idylliske byer, hvor flere går helt ned til vandkanten – og på vestkysten finder vi vores by Toscolano Maderno. Egentlig var byen 2 landsbyer, men med tiden er de vokset sammen. Byen ligger på en lille halvø ud i søen og er kendetegnet ved sine gode strande og rige historie på papir.

    I dag tager vi på en byvandring, hvor vi hører om byen og områdets historie samt ser de maleriske bygninger og stræder samt besøge den smukke kirke Sant’Andrea Apostolo fra 1100-tallet.

    Efter byvandringen er der tid på egen hånd til f.eks. en god italiensk frokost eller en gåtur op ad bjerget bag byen til det lokale museum Museo della Carta. Turen er ca. 1,5 km med et par hundrede højdemeter. Her kan man se historien bag byens rigdom nemlig papirproduktionen, som var dominerende helt tilbage fra slutningen af det 13. århundrede og frem til starten af det 20. århundrede.

    Museet er beliggende i Valle delle Cartiere – en naturskøn smal kløft, hvor floden Toscolano løber ned mod Gardasøen. I århundreder var området kun tilgængeligt via en træsti, der i daglig tale blev kaldt ”Sentiero delle Assi”. Først under industrialiseringen blev den vej, vi kender i dag, bygget for at store og tunge
    maskiner kunne komme op til papirfabrikkerne. Entre € 8,-.

  • 3. dag: Heldagstur på Gardasøen med båd

    I dag tager vi på en sejltur på Gardasøen, Italiens største og nok mest kendte sø. Den strækker sig over 370 km² og har dybder på op til 348 meter. Søen er så stor, at vi ikke kan sejle hele vejen rundt på en enkelt dag. Men vi tager på en smuk udflugt, hvor vi får mulighed for at beundre søens varierede natur fra vandsiden.

    Vi har fokus på den sydlige del af søen og starter vores oplevelser på søens modsatte side med den idylliske kyststrækning, der kaldes "Olivenkysten".

    Vi besøger Garda by, som er en gammel fiskerby fra 900-tallet og den by, som
    søen er opkaldt efter. Byens gader er smalle og vidner om fordums tider, mens havnepromenaden strækker sig ud til begge sider af den oprindelige bymur.

    Efter besøget i Garda by sejler vi videre til Sirmione i den sydlige ende. Sirmione er en fæstningsby, som er malerisk placeret for enden af en tre kilometer lang landtange. Ud over byens termiske bade fra de naturlige varme kilder er den
    mest markante seværdighed det imponerende Scaligero-slot fra 1200-tallet, hvor Dante ifølge legenden har boet. Yderst på landtangen kan man også se ruinerne af en stor romersk villa, der i dag er omgivet af hundredårige oliventræer.

    Vi bruger tid på at nyde stemningen og atmosfæren i denne charmerende by, inden vi sejler tilbage til Toscolano Maderno.

  • 4. dag: Verona og Valpolicella

    Efter morgenmaden kører vi til byen, hvor et af historiens største kærlighedsdramaer udspillede sig. Vi tager til Romero og Julies Verona, hvor vi får en guidet rundtur.

    Verona har gennem tiden haft en central placering som knudepunkt mellem syd, nord, øst og vest, hvilket har givet byen stor velstand. Overalt i byen er der meget smukt at se, for eksempel de mange smukke kirker, gågaderne samt torvene Piazza Brà med den romerske Arena di Verona, Piazza Erbe og Piazza dei Signori med imponerende bygninger fra forskellige epoker.

    Efter den guidede rundtur og frokost på egen hånd fortsætter vi til det bølgende landskab i vindistriktet Valpolicella – Venetos berømte vinområde. Her deltager vi i en vinsmagning med tilhørende snacks i et område, hvor nogle af Italiens mest populære og måske også bedste vine produceres, inden vi vender tilbage til vores hotel.

    Middag om aftenen.

  • 5. dag: Tid til egne oplevelser

    I dag kan du nyde dagen på egen hånd eller slappe af på hotellet.

    Har du modet, kan du eventuelt tage ned til færgen og besøge en af de andre idylliske byer langs søens bredder. Der er også mulighed for at tage på byens lokale marked.

    Gardasøen har et væld af små og store markeder. At have markedsdag er en forudsætning for alle italienske byer med respekt for sig selv, for her handler de lokale mange af deres hverdagsting/-tøj og mad.

    I Toscolano Maderno finder du
    markedet på Piazza Caduti Nassirya og i Viale Marconi hver torsdag formiddag frem til middag. Middag på hotellet.

  • 6. dag: Nyd dagen på egen hånd eller tilkøb en udflugt til Venedig

    I dag kan du vælge at tilrettelægge dagsprogrammet helt efter dine egne ønsker, og/eller du kan tilkøbe en udflugt til Venedig, kanalernes og gondolernes by. Tag et par gode travesko på, for vi går meget rundt i denne mildest talt unikke by.

    Venedig er bygget på 117 øer, der er forbundet med hele 354 broer (trapper). De utallige store som små kanaler skære sig smukt gennem byen og bruges i dagligdagen som vandveje til bl.a. transport – et
    fascinerende indblik i den travle lokale dagligdag. Byen med sine kunstmuseer, kirker samt huse og berømte paladser – alt sammen bygget på træpæle - er ubeskrivelig og skal opleves.

    Vi går en tur og ser blandt andet Markuspladsen med den fantastiske Markuskirke, bygget i byzantinsk stil og udsmykket med store mængder guld. Vi går gennem smalle gyder, krydser mange små broer og afslutter turen ved den berømte Rialtobro, en af kun fire broer over Canal Grande.

    Derefter har vi tid til at spise frokost på egen hånd og /eller at
    udforske byen yderligere, inden vi mødes ved bussen og kører tilbage til hotellet.

    Fælles middag om aftenen. Udflugt til Venedig er tilkøb kr. 685 pr. person og gennemføres ved minimum 15 deltagere

  • 7. dag: Bytur til Mantova og ostemejeri

    Efter morgenmaden går dagens udflugt til Mantova, hovedstaden i provinsen af samme navn.

    Byen ligger strategisk mellem Verona og Modena og har en rig historie og et fantastisk køkken.I byen, som siden 2008 har været på UNESCOs verdensarvsliste, skal vi på en guidet rundtur i den gamle bykerne med de smukke renæssancepaladser, der domineres af Hertugpaladset med ca. 500 værelser.

    Om eftermiddagen kører vi udenfor Mantova, hvor vi besøger en osteproducent og får lov til at smage italiensk ost. Provinserne Parma, Reggio Emilia, Modena, Bologna og Mantua (Mantova) i det centrale Italien er kendte for deres produktion af Parmesanosten Parmigiano-Reggiano – en hård tør ost med en let granulær tekstur.

    Mætte af oplevelser vender vi tilbage til vores hotel, hvor vi har den sidste fælles gallamiddag med musikunderholdning.

  • 8. dag: Afsked med Italien og hjemrejse

    I dag tager vi afsked med Italien.

    Bussen henter os ved hotellet og kører os til lufthavnen i Milano. En herlig rejse er slut og vi vender hjemad mod Danmark.

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
11/5flyGardasøen - Azurblåt vand og charmerende gamle byerMere end 810.995,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotel Antico Monastero
Hotel Antico Monastero er oprindeligt bygget tilbage i det 14. århunderede som et dominikaner-kloster. Den religiøse romersk-katolske Dominikanerorden, som stammer fra Spanien, havde stor indflydelse...
Rejsekalender
Kontakt os
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.