Se indslaget fra TV2 syd HER
Vi har jo næsten ikke gjort reklame for rejsen, og alligevel er jeg blevet kimet ned.
GITTE BJØRNSKOV CASTILLO, BESTYRELSESMEDLEM I ÆLDRE SAGEN I ESBJERG
Rejsen er arrangeret af Ældre Sagen sammen med Panter Rejser i Vejle. Gitte Bjørnskov Castillo har arrangeret rejsen og har tydeligt kunnet mærke interessen.
- Vi har jo næsten ikke gjort reklame for rejsen, og alligevel er jeg blevet kimet ned. Busturen er allerede næsten udsolgt, siger hun.
De er veninder og skal på bustur sammen. Fem dage til Rhinen.
- Det bliver godt. Jeg glæder mig, Gitte, siger Ellen Terp.
Der er da også lidt tid at glæde sig over udsigten til at krydse landegrænsen igen. For turen er først sidst i august. Det er for tidligt at bestille en rejse nu. Coronaen spøger stadig.
- Jeg bliver vaccineret to gange i april måned. Så er jeg klar til at tage afsted, siger 81-årige Ellen Terp.
Erik Aalbæk, direktør i Panter Rejser i Vejle, glæder sig over den nye interesse fra seniorerne. (Foto: Finn Grahndin)
I Panter Rejser i Vejle kan de ældres nye interesse mærkes.
- Turen til Rhinen for Ældre Sagen i Esbjerg gik meget hurtig, siger direktør Erik Aalbæk.
Når alle er vaccinerede...
Han er overbevist om, at rejselysten hos seniorerne kommer nu, fordi de har en tro og et håb om, at alle til sensommeren-efteråret er vaccinerede, og at de så kan komme ud at rejse igen, siger Panter Rejsers direktør Erik Aalbæk.
Busturen til Rhinen fra den 29. august er allerede - næsten - udsolgt. (Foto: Finn Grahndin)